Paul McCartney spås af mange unge Kanye West-fans en strålende fremtid efter de to giganters samarbejde på Only One-singlen. For mange tilhængere af den amerikanske musiker/producer/modemand er rockikonet McCartney nemlig total ukendt, og de ser ham som en protege af rapperen, der efter samarbejdet har fået chancen for at blive stor.
Og det er ikke kun en lille gruppe unge fans med forbløffende mangel på musik-historie, der ikke kan genkende eks-beatlen. En særdeles dedikeret gruppe konspirationsteoretikere påstår nemlig, at Sir McCartney har været død i næsten halvtreds år og er skiftet ud med en bedrager.
Her er teorien (eller den sande historie, vil de mene):
Den 7. januar 1967 ræser en sort Mini Cooper af sted på den engelske M1-motorvej lidt uden for London. Vintervejret har lagt et faretruende islag på vejen, men den lille, britiske bil kører trodsigt hjem fra indspilningsstudiet på Abbey Roads med høj hast. Lidt for høj.
Det går galt, og bilen mister vejgrebet, skrider ud og rammer en lygtepæl. Føreren, den 24-årige verdensstjerne Paul McCartney, dør med det samme. Han er frontfigur i The Beatles, der lige nu er på toppen af den bølge, der har skyllet henover kloden midt i 60’erne. Verden er ramt Beatles-mania, epidemien der bringer teenagepiger i ekstase og har gjort bandmedlemmer såvel som bagmænd umådeligt rige.
Derfor har ingen lyst til, at den hidtil usete pengestrøm skal stoppe, og folkene bag succenbandet igangsætter musikhistoriens største cover-up: Paul McCartneys død holdes hemmelig, og en look-a-like hyres til at spille rollen som McCartney resten af sit liv. En rolle, han spiller så overbevisende, at hele verden bliver snydt.
En lang række mennesker og Paul McCartney selv har i flere interviews påstået, at han ikke er død. Måske er det hele bare endnu en myte i en lang række, om celebre personligheder der er blevet påstået døde, hvoriblandt kan nævnes Morgan Freeman, Jackie Chan og Mark Zuckerberg.
Andre igen er blevet påstået i live, selvom de er døde. Michael Jackson og Prinsesse Dianna er bare to dødsfald, fansene ikke kunne affinde sig med:
”Konspirationsteorier kan ofte skabe mening i meningsløsheden. Elvis, kongen af rock, døde for eksempel på toilettet, og nogle fans kunne ikke får sig selv til at tro, at det var sådan det hele sluttede. Derfor opstod teorierne om, at han var i live eller måske endda var en alien der var taget hjem,” siger Lars Bugge, forfatter til en række bøger om konspirationsteorier.
Når fans ikke vil affinde sig med virkeligheden begynder de at lede efter beviser på, at det ikke passer. I Elvis’ eksempel er stavefejlene på gravstenen og diskutable fotos af den døde stjerne nogle af de ting, man griber til for at få ret i sin mistanke eller rettere sit håb.
For at en konspirationsteori er overlevelsesdygtig, skal den ifølge Lars Bugge have let anskuelige beviser. Hvis der er nogle ledetråde, man umiddelbart kan få øje på, så har man selv mulighed for at undersøge sagen og lede videre efter spor. Vi har det i vores gener, at vi er nysgerrige, og med de nemme spor, kan vi så at sige lege detektiver som på tv.
”Især i dag er der mange konspirationshistorier i omløb. Dels fordi unge i skolen bliver fortalt, at de skal være kritiske, dels fordi internettet giver os rig mulighed for at skaffe informationer, og dels fordi flere teorier på det seneste har vist sig at holde stik, heriblandt NSA-afsløringerne,” siger Lars Bugge og fortsætter:
”Derudover er der et underholdningselement i de bedste konspirationsteorier, en fascination. En konspirationsteori der er spændende nok kan måske ikke overbevise os, men alligevel få os til at stoppe op og tænke ’hold da op, hvad nu hvis…’”
Historien om Paul McCartneys død spreder sig hurtigt, og allerede i februar 1967 kan man læse en artikel, der hedder False Rumour i Beatles Book Monthly Magazine:
Der verserer altid rygter om The Beatles. Den 7. januar var meget kold, med farlige forhold på M1-motorvejen, der forbinder London med Midlands, og mod slutningen af dagen fejede et rygte henover London om, at Paul McCartney var blevet dræbt i en bilulykke på M1. Men, selvfølgelig, var der absolut ingen sandhed i det overhovedet, og da Beatles’ pressechef hørte om det, ringede han hjem til Paul, hvor telefonen blev taget af Paul selv, der havde været hjemme hele dagen med sin sorte Mini Cooper i garagen.
Men meddelelsen i fanmagasinet er bare benzin på bålet, og snart bliver historien en urban myth af den mest interessante slags.
En fanatisk samling mennesker har siden episoden sat sig for at afdække sandheden ved at endevende Beatles’ produktion fra ende til anden. For selvom hele sagen om McCartneys død for alt i verden skal holdes hemmelig, kan de resterende bandmedlemmer, de herrer Lennon, Harrison og Starr, ikke nære sig for at lægge små hints til hændelsen ind rundt omkring i sangtekster og albumcovers.
Et af beviserne er sangen Revolution 9 fra albummet The White Album spillet baglæns. Da kan man høre John Lennon sige noget, der med god vilje kan lyde som Turn me on, dead man (tænd mig, døde mand).
Ligeledes siger Lennon angiveligt I buried Paul (jeg begravede Paul) helt til slut i Strawberry Fields Forever. Ifølge internettets sandhedssøgere er dette et tydeligt tegn på, at Lennon forsøger at indrømme Pauls død.
Fotos af McCartney før og efter trafikulykken er blevet sat under lup. For eksempel viser tidlige idolplakater en McCartney med dybe, brune øjne, mens han i dag poserer sammen med Kanye West, 72 år og med gråligt blå øjne.
Derudover kigges der på ørernes placering på hovedet, næsen, kæben og især tænderne, når der ledes efter spor. Hele hovedformen er også til diskussion, da McCartney havde et meget rundt ansigt, der ikke ligner efterlignerens mere aflange hoved.
Rigtigt interessant bliver det først, når man kigger på de pladecovers der kom efter trafikulykketiden. Her vrimler det nemlig med hints – hvis man husker at kigge godt efter. Især den ikoniske Abbey Road fra 1969 har fanget teoretikernes interesse:
Omslaget til pladen, der blandt andet indeholder udødelige Beatles-numre som Come Together, Here Comes the Sun og Oh! Darling forestiller nemlig et begravelsesoptog: Forrest går John Lennon i hvidt og repræsenterer en præst. Dernæst kommer Ringo Starr i sort, klædt ud som bedemand. Efter ham kommer ”Paul McCartney” uden sko, med en cigaret i hånden og ude af trit med de andre – tydeligvist død. Til sidst kommer George Harrison i fuldt jean-outfit, klædt som en graver.
Som om det ikke var nok, holder McCartney cigaretten i højre hånd, selvom alle ved, at den rigtige McCartney var venstrehåndet. Derfor mener teoretikerne, at det er den falske Paul McCartney, Faul McCartney, som han kaldes, der ses på albumomslaget.
Et andet albumcover, der er blevet spejlet og vendt på hovedet er Sgt Pepper’s Lonely Hearts Club Band fra 1967, der altså er udgivet kort efter det påståede trafikdrab. Her ses The Beatles omgivet af karakterer fra popkulturen stående foran en blomsteropsætning.
Blomsterne danner med lidt god vilje navnet Paul eller en bas med kun tre strenge i stedet for de oprindelige fire. En legetøjsbil på coverets højre side skulle være en henvisning til den bil, McCartney kørte galt i. Desuden ses en hånd over McCartneys hoved, der symboliserer en præsts velsignelse.
Men det stopper langt fra på forsiden: På bagsiden af albummet ses et armbind med bogstaverne OPD – engelsk politis slang for Officially Pronounced Dead (officielt erklæret dø). I virkeligheden står der OPP, hvilket står for Ontario Provincial Police. Armbindet fik Paul McCartney under et besøg i Canada, så den holder ikke.
Myten er første gang nævnt i en avis for Drake Universitet i Iowa i 1969, skrevet af en ung studerende. Artiklen blev taget op i radioen i Michigan, da en anonym lytter ringede ind og hævdede at vide, det var sandt. Dette fangede en lokal journalist, der snart udgav en artikel kaldet McCartney Dead; New Evidence Brought To Light, og efterfølgende et timelangt dokumentarprogram. Og sådan rullede historien derudaf.
Måske holder intet af det. Måske er tingene bare som de ser ud. Måske landede de rent faktisk på månen, måske døde Elvis på toilettet og måske er det virkelig Paul McCartney, der synger med Kanye West her næsten halvtreds år efter sin død.
”Det er sådan med konspirationsteorier, at det kun er en teori indtil det modsatte er bevist. Mange af teorierne lyder fjollede, og de fleste er da også nogle, som folk ikke rigtigt tror på, men bare synes er spændende,” siger Lars Bugge.
”Man er dum hvis man tror på alle konspirationsteorier, men man er også dum, hvis man ikke tror på nogen af dem.”
LÆS OGSÅ: 27 stjerner laver nyfortolkning af Beach Boys-hit
LÆS OGSÅ: Se Matthew McConaughey i ukendt auditionvideo til klassiker
LÆS OGSÅ: Tim Christensen: Mine 10 yndlingssange med Paul McCartney
