Fransiscos toner bliver spillet 1,8 milliarder gange om dagen. Eller det gjorde de i hvert fald i 2010.

Det vil sige, at der 20.000 gange i sekundet er nogen, der hører den melodi, han har komponeret på sin guitar.

Men Fransisco ved det ikke.

Han ved ikke, at han er en kommerciel succes i den digitale tidsalder, for han døde for over hundrede år siden i 1909.

...
...
...
...
...

YES. Det er den. Lyden af Nokias ikoniske ringetone fra 1994.

Men manden bag nummeret skabte det som nævnt, længe før det finske selskab eksisterede. Vi skal helt tilbage til 1902, da den spanske guitarist Fransisco de Asís Tárrega y Eixea (Fransisco Tárrega) komponerede nummeret "Gran Vals", som lægger toner til ringetonen.

LÆS OGSÅ: 7 ting der er langt bedre end deres ry

Fransisco Tárrega blev født i 1852, og han havde fart på som ung, hvor han stak af hjemmefra, da han var 10, 13 og 15 år, fordi han ville ud at spille musik.

Fransiscos far fik ham undervist i både klaver og guitar, og i sine teenageår spillede han lokalt med andre musikere, men vendte efter en tid hjem igen for at hjælpe til.

Igennem sit liv var Fransisco Tárrega en signifikant guitarist, der udviklede måden, man spillede på. Angiveligt skulle han omkring år 1902 også have klippet sine fingernegle og på den måde have skabt en ny og anderledes lyd, der altså bliver afspillet milliarder af gange om dagen den dag i dag.

LÆS OGSÅ: 11 geniale jyske vendinger alle burde bruge

LÆS OGSÅ: "Det er for sindssygt," sagde jeg og rystede på hovedet. En af pigerne så på mig. "Det er jo bare underholdning."

LÆS OGSÅ: S!VAS: "Mit sprog er en slags omvendt integration"