Hvilken plade bør en mand have stående i musikreolen?

”Bob Dylans store skilsmisseplade, ’Blood on the Tracks’ fra 1975. Den er poetisk og kærlig og voldsom og utrolig bitter til tider. Den kredser om, hvad det vil sige at skilles. Det er vist 50 % af danskerne, der bliver det, så måske er det meget godt at have pladen stående som en slags manual. Det er en fantastisk plade.”

Hvilken begivenhed ændrede dit liv?
”Da min storebror overtalte mig til at købe ’Hunky Dory’ (David Bowies fjerde studiealbum fra 1971, red.). Jeg var otte år gammel og havde sparet 30 kr. sammen af mine lommepenge. Min storebror fortalte mig, at han kendte en megafed plade. Om han ikke skulle køre ned og hente den for mig? Det var selvfølgelig ham selv, der ville have den, men det album blev afgørende for mig. Det lød så anderledes. Det gik den modsatte, svære vej, i forhold til Beatles. Jeg elsker Beatles, de er grundlaget for alting, men det her var bare så mærkeligt, twistet og uforklaret. David Bowie var fuldstændig androgyn på coveret, og teksterne var mystiske. Jeg skrev dem ned. Jeg var solgt fra starten. Det er jeg stadig.”

Hvornår vidste du, at du ville leve af at lave musik?
”Sent i mit liv. Jeg voksede ikke op i et musikerhjem. Jeg uddannede mig som journalist, fordi jeg endnu ikke havde besluttet mig for at blive musiker på fuld tid. Det var en skidegod uddannelse, og jeg elsker at skrive. Jeg fik også noget metode. Metode er sindssygt vigtigt. ’Don’t tell it, show it.’ Den bruger jeg stadig. I sange er det finere med billeder end med dogmer. Jeg prøver at fortælle små fortællinger gennem mine sange. En mand som Nick Cave er en mester til det. Og Raymond Carver. Sange minder lidt om noveller på flere måder. Det er små fortællinger, som man kan gå ind i, og som ikke bør være for afsluttede. Hvis de er det, bliver det for tungt at lytte til. Man skal kunne gå hurtigt ind og ud af dem.”

Hvad kan gøre dig rasende?
”Folk, som ikke kan samtale, altså både lytte og fortælle. Det er en udpræget mangel hos mange mennesker. Enten lytter de ikke, eller også fortæller de ikke. Begge dele skal altså til i den gode samtale. Der er ikke noget ved folk, som bare ævler løs om sig selv hele tiden. Jeg var til en parmiddag med min kæreste, hvor vi gik derfra i chok. Det andet par spurgte ikke om noget som helst, de snakkede bare i tre timer. Kan de virkelig synes, at det var rart?”

Hvad er det bedste råd, du har fået af din far?
”Min far sagde altid: ’Læs manualen først.’ Når man havde fået et eller andet, fx et tv-spil, og man bare kastede sig over det. Wooaa! Hurtigt! Så stod han der og sagde helt tørt: ’Læs manualen.’ Det gjorde jeg nu aldrig. Det gør jeg stadig ikke. Men jeg ender faktisk altid med at sidde med den. Der er noget fascinerende ved manualer. Det er svært at skrive en god manual. Det må være lidt som at skrive en god kogebog. ’Læs manualen’ er et velmenende råd, men jeg efterlever det ikke rigtig. Måske fordi jeg tror, at man kan få meget ud af at gøre tingene forkert.”

Hvad skal mænd vide om kvinder?
”At de falder i søvn til film, især sort-hvide film. Man skal ikke tage det personligt eller blive fornærmet. Sådan er det bare. Man skal også vide om kvinder, at de ikke går op i samlinger ligesom os mænd. Jeg har en glæde ved samlingen. Det kan være bøger, plader, mikrofoner, guitarer. Den der helhedstænkning. Når jeg får en ny ting, tænker jeg tilfreds: ’Ah, nu er samlingen lidt større.’ Der er faktisk noget lidt nedværdigende ved, at man er underlagt den tankegang. Det er, som om man ikke er herre over det. Det er et gen. Det har kvinder ikke. De kan have 800 par sko, men så er det fordi, de kan lide hvert enkelt par sko. Det er ikke fordi, de er stolte af at have 800 par sko eller synes, det er en fed, ’komplet’ samling. Min kæreste er gået lidt ind i samlermanien sammen med mig. Vi vil gerne være ’komplette’ i Beatles-vinyl. Så hun kan godt finde på at spørge om en given plade: ’Har vi nu den her? Har vi den? Er du sikker?’ Måske gør hun det bare for at være sød ved mig.”

Hvad er det mest markante ved din personlighed?
”Min utålmodighed. Jeg bliver nemt meget utålmodig. Jeg kan slet ikke overskue køer. Alle slags køer. Supermarkedskøer, motorvejskøer. Jeg bliver indædt og sur. Jeg vil gerne have, at tingene rykker. Sådan har jeg det også, når jeg underviser i sangskrivning og har elever, som bruger for lang tid på versene. De vil gerne have, at tingene sidder i skabet i første hug, og så sidder de der og fedter og dvæler ved detaljen. Men tingene skal altså gå lidt stærkt nogle gange. Fyr den af, tag ja-hatten på først, og gå det så kritisk igennem bagefter. Videre!”

Nikolaj Nørlund har ud over sin solokarriere været medlem af Trains and Boats and Planes og Rhonda Harris. Nørlund står bag pladeselskabet Auditorium og har produceret plader for bl.a. Ulige Numre, Niels Skousen og Jens Unmack. Han kunne sidste år opleves iDR-underholdningsprogrammet ’Mentor’.

Nørlunds nye plade, ’Det naturlige’, udkommer 22. marts med landsdækkende turné i maj.

Se koncertkalender på norlund.com.