Roskilde Festival har her til formiddag offentliggjort, hvordan fordelingen af artister på de fire festivaldage kommer til at se ud.

Og planlægningen viser, at de orange højdepunkter er blevet strøet pænt ud over dagene, så de største navne kan få den behørige opmærksomhed.

Torsdag bliver en varieret aften med både stadionrock og sydstatsrap, repræsenteret af henholdsvis britiske Rolling Stones og Outkast fra Atlanta, Georgia.

Fredag føres an af sangskriveren Damon Albarn, der udgiver ny soloplade i slutningen af april, samt dansabel elektronica fra danske Trentemøller.

Lørdag er rockdag med Sheffields Arctic Monkeys, der med deres plade AM fra sidste år har tillagt sig en hårdere lyd end hidtil, og New Yorks post-rockere fra Interpol.

Og søndag sluttes festen af på tværs af generationerne med poleret RnB fra Drake og Stevie Wonders hitparade.

Se plakaten her: