Betontunge guldkæder, en svinedyr Lamborghini og en yacht på størrelse med et dansk parcelhus i Taastrup. Alt er som det plejer  i rappenes verden i Lil Dicky’s nye video ”$ave Dat Money”. Og så måske ikke helt alligevel.

For mens musikvideoer fra rappere som Kanye West,  Wiz Khalifa og 50 cent snildt kan ende med en regning på flere millioner dollar, forsøger Lil Dicky at lave ”The most epic music video ever made” fuldstændig uden omkostninger.

Ideen er ganske simpel - mod at Lil Dicky får lov til at låne en rig persons båd, hus, bil eller andet lir i 15 minutter, får udlåneren potentiel gratis eksponering til millioner af mennesker.

Lil Dicky med det borgerlige navn David Bird forsørger sig også som komiker. Det kommer for alvor til udtryk på nummeret ”Professional Rapper”, hvor han frankeret af ingen ringere end Snoop Dogg bevæger sig i spændingsfeltet mellem rap og underholdning på bedste Lonely Island maner.

På trods af at $ave Dat Money kun har været på Youtube i én uge, har den på rekordtid slået samarbejdet med Snoop.

Videoen har i skrivende stund over 5 millioner views.

LÆS OGSÅ: Er Slim Jesus den nye Eminem?

LÆS OGSÅ: De 10 dårligste hits de seneste 5 år

LÆS OGSÅ: Livet som ukendt rockstjerne: "Det er benhårdt arbejde"