”Vi søger en opvakt og pæn ung Mand til Piccolo-Tjeneste, gerne Neger, Mulat eller Kineser.” Hvor mange henvendelser afsenderen fra Kronprinsensgade 14 i København fik på sin kontaktannonce i 1946, ved vi ikke, men den var nok ikke gået i dag.



”Det er jo venligt ment, men skrev man det i 2014, ville man blive anklaget af fire forskellige instanser,” klukker Ole Rasmussen. Humoren er Ole Rasmussens levevej på Politikens satiresider, hvor han skriver formiddagsgrin om ’Dolketinget’ og ’Hans Hurtighed Kromprins Fredehik’ og svarer på fiktive, men vrede ’hvæserbreve’. Humoren, især den ufrivillige, er i centrum i hans nye bog, ’Svend! Hvor har du gjort af mine bukser?’, som gennemgår rubrikannoncens brogede og aldrig kedelige historie. Her kan læseren købe gyngende badekar til en favorabel pris og læse personlige efterlysninger af pæne kvinder med hængebryster. Annoncerne er sære og sjove med alt fra tilbud på radiatorskærme til fine, stærke silkestrømper. Midt i det hele falder læseren over annoncen med ’en smuk, velskabt, lille, udøbt pige af sunde forældre’, som ønskes bortadopteret uden vederlag i 1930. Ole Rasmussens håndplukkede annoncer fortæller et stykke danmarkshistorie. ”Det er brudstykker af livets roman,” som han siger. Og så er rubrikannoncen en helt speciel avisgenre, som i al ubemærkethed er afgået ved døden, i hvert fald på avispapir. Nu om dage findes annoncerne på internettet.  

”Har man set tv-serien ’Matador’ og er almindelig historisk interesseret, vil man sikkert finde bogen interessant. Faktisk fandt jeg en annonce fra 1942 opslået af den illegale abortlæge Dr. Leunbach, som siden har lagt navn til en figur i tv-serien,” siger Ole Rasmussen. 

Nok vækker de gamle annoncer forundring, smil og en gang imellem også medfølelse med de skæbner, der gemmer sig bag de små tekster. Men måske har vi mennesker i virkeligheden ikke ændret os nævneværdigt, siden dengang man kunne læse gadget-annoncer om ’cykle-gamaskerne’, ’brevfugteren’ og ’sauna-bæltet’.

”Da jeg scannede aviserne med min nyindkøbte lup, blev jeg ofte overrasket over, hvornår ting blev brugt. Smøreost, babymad i pulverform og pastasnobberi optræder allerede omkring år 1900. Og så er det sjovt at se, hvordan mirakelkure, livseliksirer og slankemidler er meget udbredte i hele perioden. Det er ikke så meget anderledes i dag.”

Ole Rasmussen: ’Svend! Hvor har du gjort af mine trusser?’, Politikens Forlag.