+++++

Det danske band har bevæget sig længere og længere hen mod sin egen identitet og lyd på hver udgivelse, og med ’Konkylie’ lyder det, som om de er nået frem. Instrumenteringen på numrene er i den grad til stede for at støtte op om vokalen og ikke blot for at skabe sit eget univers, som man tidligere til en vis grad har oplevet hos When Saints Go Machine. Tempoet er sat ned, der er fokuseret mere på storladne synthflader og en vokal, der ofte blot bakkes op af enkle lyde og korstykker, som giver vokalen den fokus, den fortjener. Hvis man normalt ikke er til en lidt skæv vokal, skal man give When Saints en ekstra chance, for der er virkelig pay off, hvis man sætter sig ned og lytter. Her er nemlig et fremragende eksempel på, hvor godt det kan fungere, når vokalen smelter ind i musikken og bliver sit eget instrument.

Læg mærke til: ’Parix’ og ’Chestnut’, hvor vokal og instrumentering smelter sammen.