Skreg du også med på Linkin Park, fløjtede du til DJ Aligator eller var du for bootylicious til den slags? Uanset hvad, havde du sikkert iPod i ørene. For da Apple-halvguden Steve Jobs lancerede den lille, nemt transportable musikafspiller på søndag for præcis 15 år siden, blev den hurtigt tidens mest populære elektronik-dims.

Tidligere skulle man nemlig have lommen fuld af en uhensigtsmæssigt stor cd-afspiller for at kunne høre musik på farten, og den kunne af gode grunde kun spille én cd af gangen. Med den nye genistreg kunne man fylde lommen på sine Karl Kani-bukser med hele 5 GB, altså op til svimlende 1.000 sange.

Men hvilken musik var det så, vi lagde på den nye vidunder-firkant? Vi har samlet 15 populære numre fra en tid med svedbånd på håndledet, lyse striber i håret og Von Dutch kasketter, en tid hvor 90’ernes popgrupper endnu ikke var helt ude i kulden, hvor selv de teenagevrede rockbands skulle være lidt hiphop, rapperne blev poppede, og tv lavede deres første store musikstjerner.

15: It Wasn’t Me - Shaggy

Åh Shaggy, hvor blev du af? Han bragede igennem i 1995 med ’Boombastic’, og han gik nummer et i nærmest alle lande, fra hjemmet på Jamaica til USA og Danmark med ’Angel’ og ’It Wasn’t Me’. Sidstnævnte er for øvrigt den 11. bedst sælgende single i Storbritannien i det 21. århundrede.

Sangen handler om, at Shaggys ven Rikrok er blevet fanget med bukserne nede, og derfor er løbet hjem til Shaggy for at få gode råd til, hvordan han i fremtiden undgår at blive opdaget. Siden 2001 har der været meget stille omkring Shaggy, men der er måske bare ikke plads i denne hårde, moderne verden til en reggae-fusion-stjerne, der vil lære folk at undgå, at blive taget i at bolle udenom.

14: ”Chop Suey!” – System of a Down

Alle synger med, ingen kan teksten: ”Wake up! Shaba shaba shaba shaba Make up!”. System of a Down er et armensk-amerikansk alternative rockband, der har solgt over 40 millioner albums på verdensplan siden starten i 1995 til dag.

Deres bedst kendte nummer er dog stadig ”Chop Suey!”, der ved udgivelsen fik en del hug på grund af linjen ”Trust in my self-righteous suicide”, der ikke harmonerede skide godt med det dengang nylige angreb på Tvillingetårnene i New York. Det blander vi os ikke i, men ønsker os bare tilbage til en tid, hvor fire decideret grimme fyres album kunne gå nummer et.

13: Butterfly - Crazy Town

Så er vi kommet til et vaskeægte onehit-wonder, altså en musiker, eller i dette tilfælde et band, der har haft ét og kun ét hit. Et hit så stort, at det overskygger al deres anden musik. Sådan et band er de tatoverede, piercede, pumpede, afblegede fyre fra Crazy Town.

Egentligt opererede bandet mest indenfor genren ’nu metal’, altså mikset af rock og rap som Limp Bizkit gjorde populært, men det var deres semi-sjæler, der gik nummer et i 15 lande inklusiv Danmark. Lige siden har bandet ikke haft nogen nævneværdige singler og gik fra hinanden i 2003. Fire år efter fandt de sammen igen og udgav deres seneste album sidste år.

12: Uptown Girl - Westlife

Ingen liste over musik fra starten af 00’erne er komplet uden mindst et synkrondansende, ens klædt, skønsyngende boyband. Westlife blev opfundet af de to senere sangkonkurrence-ikoner Simon Cowell og Louis Walsh som en hybrid mellem det bedste fra Boyzone og Boys II Men.

Deres Billy Joel-cover er gruppens bedst sælgende single, men blev alligevel ikke deres gennembrud i USA, som de aldrig fik indtaget. Men de var enormt populære i hjemlandet Irland, i England, i Asien og i Skandinavien. Alene herhjemme var der 50.000 fans, der købte albummet ’World Of Our Own’.

11: I Want What She’s Got - EyeQ

Længe før X Factor begyndte at spytte den ene håbefulde sanger ud i tomrummet mellem primetime-kendis og total ukendthed var der ét talentprogram, og det hed Popstars. I TV2-programmet søgte man at finde en ny dansk girlpower-gruppe a la Spice Girls og resultatet blev EyeQ.

Deres første single, ’I Want What She’s Got’ solgte tredobbelt platin og det efterfølgende album det samme. Mindre godt gik det dog deres andet album, der kun var på top 20 i en uge og kun nåede en 17. plads. Derfor valgte de fire piger at gå hvert til sit i 2003.

10: Bootylicious – Destiny’s Child

Med 60 millioner solgte albums (singler ikke inkluderet) var de i en liga for sig. ’Survivor’-albummet, som ’Bootylicious’ er fra, solgte alene 10 millioner eksemplarer på verdensplan, og singlen er til dato det seneste nummer et-hit af en pigegruppe.

Gruppen brød op i 2006. Efterfølgende har Kelly og Michelle begge haft deres egne hits som soloartister. Kelly har desuden været dommer i den engelske udgave af X Faktor og Michelle har haft succes på Broadway. Vi kan ikke lige huske, hvad hende den tredje laver, men vi håber, hun har det godt.

9: I’m Real (Murder Remix) – Jennifer Lopez & Ja Rule

”What’ my motherfucking name?” råber Ja Rule i starten af hans og J-Lo’s fælleshit, men det havde han ikke behøvet. Han var nemlig en af de største stjerner i en tid, hvor store, farlige gangstere teamede op med små nipspiger – tænk bare på ’What’s Luv’, ’I Know What You Want’ og Ja’s andet store hit ’Always on Time’.

Ja havde det hele: Berømmelse, hits og et kæmpestort hus i MTV Cribs. Siden har han mistet sine penge, haft beefs med G Unit og Eminem, han har siddet i fængsel et par gange, og man må formode, han drømmer sig tilbage til dengang, han gik med lange, brede shorts, var årets bedst sælgende rapper og blev ’Årets musiker’ i GQ Magazine.

8: Når vi sparker biip - Shit Kid

René Dif og Camilla Ottesen var værter, da Amagers 13-årige svar på Eminem fik en tredjeplads til børnenes melodi grand prix. Vindersangen blev dog den dér ’Baby, sig at du har brug for mig’, men det er Shit Kid aka Anders Lassen, vi husker.

Ikke mindst fordi han 10 år efter MGP kom på forsiderne igen. Denne gang ikke på grund af rap, men fordi han havde dræbt sin tilsynsværge med 11 knivstik og derefter blev dømt til anbringelse på retspsykiatrisk afdeling.

7: How You Remind Me – Nickelback

De er blevet kaldt verdens ringeste band, de er blevet buet af scener verden over og er blevet beskyldt for at dræbe rocken. Alligevel er de vildt succesfulde, har solgt over 50 millioner albums på verdensplan og er bl.a. det i USA bedst sælgende udenlandske band kun overgået af The Beatles.

’How You Remind Me’ er deres selverklærede signatursang og modtog fire priser ved Billboard Music Awards året efter udgivelsen. Siden da er der opstået en hvis konsensus om, at Nickelback er dårlig smag, men vi er sikre på, at vi ikke er de eneste, der hører ’How You Remind Me’ i smug som en guilty pleasure med høretelefonerne godt stukket ind i hovedet.

6: In the End – Linkin Park

Linkin Park red med på førnævnte bølge af rap og rock-blandingen, der i nogle år omkring årtusindskiftet huserede som ’nu metal’. De var lidt mere emo-kede af det end de andre bands i genren og var med deres filosoferende tekster og vekslen mellem det triste og det vrede det perfekte soundtrack til teenageværelset i Solrød.

Egentligt kunne forsangeren Chester Bennington slet ikke lide ’In the End’ og syntes ikke, den skulle med på albummet. Men det kom den heldigvis og albummet ’Hybrid Theory’ fik en diamant-plade for 11 millioner solgte eksemplarer i USA alene.

5: Played-A-Live – Safri Duo

Selvom der ikke er meget at synge med på, er der masser at danse til på tromme-duoens trance-single. Derfor er den stadig den dag i dag et nummer, der kan få selv den kedeligste revisor ud på dansegulvet sidst på firmajulefrokosten.

Uffe Savery og Morten Friis mødte hinanden på konservatoriet, hvor de begge studerede for at blive klassiske perkussionister. 12 år efter blev Played-A-Live og det efterfølgende album ’Episode II’ kæmpe hits verden over, især i Europa, og de gjorde duoen til et af de mest succesfulde danske bands siden Aqua.

4: Der står et billede af dig på mit bord – Rollo & King med Signe Svendsen

To skolelærere udgav i 2000 et album, under navnet Rollo & King, der fik rigtigt dårlige anmeldelser. Det solgte dog 130.000 eksemplarer. Det fik duoen til året efter at stille op til Melodi Grand Prix’et sammen med Signe Svendsen, hvor de kom videre til den internationale runde.

Det foregik i Parken, da Brødrene Olsen året forinden havde vundet, og Rollo & King fik en flot andenplads. Efterfølgende toppede de Tracklisten med deres nummer, mens den engelske version, ’Never Ever Let You Go’, på samme tid var nummer tre på samme liste.

3: In Too Deep – Sum 41

Tiden lige omkring årtusindeskiftet var et rigtigt godt tidspunkt at være poppunk-band. Genren, der også kaldes college-punk og skate-punk, var domineret af bands som The Offspring, Blink-182 og også Sum 41.

Genren var karakteriseret ved at være, som navnet er inde på, en poppet afart af punk: En blanding af strithår, tatoveringer, skatersko og hård guitarlyd – dog ikke hård nok til at råbe på anarki og død over dronningen, men hård nok til at skræmme din mormor. ’In Too Deep’ fik desuden æren af at være soundtrack i 00’er-klenodiet ’American Pie 2’.

2: The Whistle Song - DJ Aligator Project

Lyden af ecstasy, Ibiza-stemning og underlige kontaktlinser. What’s not to love? DJ Aligator fik idéen til sit store gennembrud, da han som hus-DJ på et diskotek i Hillerød en aften prøvede at overdøve en større gruppe fodboldfans med fløjter. Det kom der ’The Whistle Song’ og 800.000 solgte singler ud af.

Den iranskfødte dansker DJ Aligator med det borgerlige navn Aliasghar Movasat har ikke haft den store succes herhjemme de seneste 10 års tid, men er efter sigende fortsat enormt populær i Rusland. Alligevel vil de fleste af os nok stadig begynde at trampe instinktivt, bare vi hører ”Blow my whistle, baby!”

1: Du kan gøre hvad du vil – Christian Brøns

Christian fra Big Brother blev kendt da han sammen med to andre deltagere i det dengang uhørt populære reality-program forlod huset i protest. ’Dildo Jill’ vandt programmet, men Christian lo sidst, da han i skæret fra sin nyvundne berømmelse udgav ’Du kan gøre hvad du vil’.

Faktisk er sangen et cover af svenske Patrik Issaksons ’Du får göra som du vill’, men det er vi da ligeglade med, for den vil altid være synonym med den rundkindede troubadour med pandehåret. Albummet af samme navn solgte over 80.000 eksemplarer, og Brøns modtog priserne ’Årets popalbum’ og ’Årets nye navn’.

LÆS OGSÅ: 11 trends fra 00'erne der bragede frem - og forsvandt igen

LÆS OGSÅ: 14 ting vi legede med i 90'erne

LÆS OGSÅ: Tech-bibel: Googles Pixel er bedre end iPhone