Den hører jeg i smug
Bruce Willis: ’Under the Boardwalk’ (1987)
”Jeg synes tit, at popsange, der kører heftigt i radioen, kan overraske. Man kan stå midt i et afgørende tidspunkt i sit liv, og så er der pludselig en eller anden linje i den mest simple popsang, der siger alt om ens liv lige nu. Det tager tit røven på mig. Skuespilleren Bruce Willis’ plade med et gammelt The Drifters-nummer ligger meget langt fra al æstetik, jeg ellers er til.
Helt fra musikken til det tøj, de har på i videoen. Det var den første singleplade, jeg købte. Det var på en indkøbstur til Tyskland med mine forældre, og jeg har hørt den tynd lige siden. Den lyder af lort, og det er ikke en sej plade, men den har en linje, der hedder ’On a blanket with my baby is where I’ll be’, jeg rigtigt godt kan lide. Det er ikke noget, man som tekstmand normalt tænker er stor kunst. Men den rammer sgu plet alligevel. Det er så simpelt, at det er fantastisk.”
Den var magisk
C.V. Jørgensen: ’Bellevue’ (1977)
”Jeg har et underligt minde, fra da jeg var 18. Jeg vågnede op i et kollektiv i Skanderborg efter to dages fest og så, at min ekskæreste lå og var sammen med min gode ven. Det var lidt specielt. Så gik en ven og jeg ud og købte en pose bajere, tog dem med til kirkegården og drak dem.
Det var den første dag i foråret, hvor man kunne sidde udenfor i korte ærmer. Vi følte os virkelig som dropouts, der smed al logik og alle regler for, hvad man skal gøre søndag eftermiddag, for bare at drikke øl på en kirkegård med en ven og tillade sig selv at være ked af det.
Det er der en enormt stor glæde i. Så selv om det startede som en forfærdelig dag, endte den godt, og jeg gik hjem og hørte C.V. Jørgensen. I dag er ekskæresten og jeg gift, og vores barn er døbt i den kirke, kirkegården lå ved.”
Den imponerede mig
Søren Huss: ’Troen og ingen’ (2010)
”Jeg havde på daværende tidspunkt en sidegesjæft som A&R-mand på Sony Music. Det går ud på at være en blanding af talentspejder og at være med til at hjælpe kunstnerne med at udvikle sig.
Jeg havde hørt lidt om, at Søren var begyndt at skrive sange på dansk, så det ville jeg gerne høre. Alle vidste, at Søren var en fantastisk sanger og sangskriver, det havde han jo vist i Saybia, men om han kunne gøre det på dansk og med et emne, der var så personligt for ham, var jeg spændt på.
Hans kæreste og barn havde været involveret i en voldsom trafikulykke, hvor kæresten døde, og det var det, han var begyndt at skrive om. Han spillede det for mig, og jeg var vildt imponeret over, hvordan han kunne behandle så alvorligt et emne, uden at det blev intimiderende eller for meget. Hver gang jeg hører den, efterlader den mig med en stor beundring for ham og det, han kan.”
Den dannede mig
The Velvet Underground: ’White Light/White Heat’ (1968)
”Da jeg voksede op i Skanderborg, boede der en fyr, der hed Bo Ark*. Han var 10 år ældre end mig, havde boet på Christiania i København, rejst som sømand og var vildt overbegavet. Han havde læst alt, der skulle læses, og var totalt ovenpå i sit ord-game. Han repræsenterede det modsatte af det Skanderborg, jeg ellers kendte.
Før gik jeg til håndbold, nu fik jeg pludselig lov til at komme hjem til ham, sammen med hans venner, hvor de sad og holdt salon. Der spillede vi kort og jonglerede med ord og hinanden.
Han sang lidt i et band, der hed The Sharks, der spillede covernumre på Café Boheme i Skanderborg, bl.a. ’White Light/White Heat’. Jeg var 20 år, da jeg første gang talte med ham, og så døde han ni år senere af et hårdt liv. Jeg havde været en hel anden i dag, havde jeg ikke mødt Bo Ark.”
LÆS OGSÅ: Nu kan du følge Roskilde og 5 andre store musikfestivaler live fra sofaen
LÆS OGSÅ: Se trailer: Tupacs dramatiske liv bliver til en film
LÆS OGSÅ: Dansk rapgruppe definerer, hvad der er ægte Brian
