Vi mænd elsker at høre, hvad kvinder godt kan lide ved os, og vi har bestemt heller ikke noget mod at få lidt gode råd til, hvad vi kan gøre bedre for at betage det kvindelige køn. 

Netop forholdet mellem mand og kvinde har været i højsædet i Zulu-serien ’Sjit Happens’.

Euroman.dk har taget en snak med de unge kvinder om forskellige mandetyper, hvor vi samtidigt gav dem opgaven at vurdere syv kendte danskere. Med udgangspunkt i disse mænd fortæller pigerne om, hvad der tænder dem ved mænd, hvad mænd kan gøre bedre og hvad der er absolut no go. 


Mikkel Hansen, håndboldspiller

Roberta:

”Min mor synes, han er flot. Jeg gik faktisk til håndbold, da jeg var lille, og min mor var glad for at komme med, så kunne hun gå over i hallen salen ved siden af og kigge på seniorerne spille.” 

Stephania:

”Fodbold, tennis, skisport og cykelsport synes jeg er hamrende sexet, men sport i en hal er ikke lige mig.

Roberta:

"Jeg forbinder det lidt med en pommes frit og mayo i caféen efter træning.” 

 

Nikolaj Lie Kaas, skuespiller 

Roberta:

”Nikolaj Lie Kaas er nok hovedårsagen til, at jeg blev skuespiller. Da jeg var 14 år, havde jeg en dyb dyb forelskelse i Nikolaj. Jeg gik ned i Blockbluster og bad om en liste med alle de film, han havde været med i, og så gik jeg hjem og nærstuderede dem. Det gik fra en dyb forelskelse til en refleksion over, hvordan jeg kunne komme til at møde ham, for så skulle jeg jo spille over for ham en dag. Sidste år fik jeg så en enkel scene sammen med ham, da jeg var med en dag med på den kommende Flaskepost fra P. 

Jeg er ovre min forelskelse, men jeg synes nu, at det var meget sjovt, at 1 år efter min allerførste rolle peakede min karriere og jeg opnåede mit mål. Senere har jeg så også fundet ud af, at det er vildt sjovt at spille skuespil.” 

Stephania:

”Han jo sjov og en vild dygtig skuespiller. Nikolaj har alt det, jeg søger ved en mand. Jeg synes, at han ser ekstremt godt ud. Han har jo ikke noget perfekt dukkeansigt, men han har så meget udstråling. Han er pæn i skjorte og sneakers, men han har ikke brugt lang tid på sit tøjvalg.”

Roberta:

”Det gør faktisk lidt ondt at høre, at Stephania også er så vild med ham. Og det handler jo aldrig om den perfekte hud, fyldige læber eller dådyrs øjne.” 

Frederik Fetterlein, tidligere tennisspiller 

Roberta:

”Ud fra det indtryk, jeg har af ham, er det ikke en, jeg ville date eller være kæreste med. Jeg tror så også, at han kan være en idiot, og han spiller også smart. Men jeg har også et billede af ham som sød og naiv, og han opfører sig lidt som en 16-årig, der lige har fundet ud af, hvor sjovt det er at gå i byen.” 

Stephania:

”Jeg tænder meget på mænd, som hviler i sig selv og har en ro over sig. Jeg synes, det er dejligt med en mand i 40’erne, der stadig har et meget aktivt socialt liv og elsker at komme ud. Jeg har nok bare ikke lyst til at tage på Zen hver weekend.”

 
Casper og Frank 

Stephania:

”Hvis jeg skulle vælge mellem Casper og Frank, så ville jeg vælge Frank. Han virker varm, sød og så er han utrolig sjov.”

Roberta:

”Jeg ville også vælge Frank, han virker meget nede på jorden.”

Stephania:

”Casper er mere den her autoritet, hvor Frank virker mere ydmyg og genert. Det kan jeg godt lide. De er jo begge to fantastiske, men hold kæft hvor synes jeg, Frank er sjov. Og så er det okay, at Casper fester på Sunday, fordi han begavet, dygtig og stadig, som han er."

 Sivas, sanger 

Stephania:

”Da jeg var yngre, var jeg helt vild med rappere. Jeg tror, det var deres lidt badass-attitude. De var seje med deres hårde attitude og virkede uopnåelige, mest fordi de ikke er de mest galante fyre. I dag er det slut med bad boys, og jeg er mest til søde fyre med ordentlige manerer. Men jeg elsker stadig rap-musik.

Roberta:

”Ja, der er klart noget med rappere. Sivas virker nu sød og genert med lidt hård attitude.”

Stephania:
”Jeg er generelt mest tiltrukket af skandinaviske mænd. Da jeg selv er lidt mørk, kan jeg bedre lide det modsatte. Jeg har altid gået efter blå eller grønne øjne og lyst hår.”

Roberta:

”Man kan jo godt forbinde rappere med stoffer - ikke nødvendigvis Sivas - men jeg synes, det er meget ucharmerende, og det tænder mig helt af, når nogle tager stoffer.”

 
Ruben Søltoft, skuespiller 

Stephania:

”Jeg har arbejdet med Ruben i mange år nu, og vi er jo kærester i serien, så det er mærkeligt for mig at vurdere ham. Men jeg forstår godt, hvorfor der er så mange piger, som er dybt forelsket i Ruben.”

Roberta:
”Han er flot fyr, han er skide sød og så er han sjov. Han er også ydmyg, men kan også være den sjove fyr, som konstant skal underholde og være en klovn – det er anstrengende i længden. Men jeg synes egentlig han har en meget god balance. Han griner meget insisterende, men ellers..””

 

Stephania:
”Men ja, den balance er vigtig. Jeg ville blive sindssyg, hvis jeg skulle være sammen med en, som hele tiden skulle fortælle mig jokes, og man ikke kunne sige noget, uden at det skulle kommenteres.”

Roberta:

”At man har det sjovt sammen i et forhold er jo alfa omega. Han behøver ikke nødvendigvis være typen, der kan sige noget sjovt hele tiden, det vigtige er, at man kan grine sammen over alt muligt.”

Stephania:

”Jeg tror faktisk, at det er sundt i et forhold, at den ene er lidt mere skør og tosset og den anden er mere rolig. Hvis man begge to skal være sjove, bliver det for meget. Jeg kan godt selv lide at underholde og være på, og hvis jeg var sammen med en, som også var det, tror jeg, at vi ville blive et meget træls par.”

 

 

LÆS OGSÅ: Arne har været i branchen i 49 år: Porno siger mig ikke så meget

 

LÆS OGSÅ: Hiphoppens guldalder revolutionerede musikhistorien – her er de største navne i dag

 

LÆS OGSÅ: Guide: Sådan forfører du kvinden du kan li' i Paris