Fuck det. Kom nu. Fortsæt. Træd videre. Sune sidder på sin cykel, mens ordene kører rundt i hans hoved. Hans ben er syret totalt til. Alligevel kan han ikke stå af endnu. Vi har jo ikke engang tilbagelagt halvdelen af dagens rute, siger han til sig selv.

Han må bide sig i underlæben, for at holde smerten ud. Den begynder at bløde. Gradvist mister han mere og mere kontrol over sin krop, som den franske landevej nådesløst fortsætter sit kapløb med regnen. Han mobiliserer energi til et ”stooop”, der får hans tre venner længere oppe ad vejen til at holde ind. I dag har de tabt kampen mod landevejen. Men Sune har vished om, at præcis den samme kamp venter igen i morgen.
 
Ovenstående er en scene fra de fire vestjyske barndomsvenner Anders Nybo, Jakob Kamp, Kristian Bisgaard og Sune Thuesens tur til Gambia. De fire mænd, der alle er mellem 24 og 25 år, er lige nu i gang med at tilbagelægge en 8.000 kilometer lang rute, der går tværs ned gennem Europa og ud på den ikke ufarlige afrikanske vestkyst på cykel. Og dét gør de i den gode sags tjeneste. 

LÆS OGSÅ: Smukke kvinder racer penge ind i luksusbiler 

”Folk må gerne tænke, at vi er lidt sindssyge. Det er måske heller ikke helt forkert. Det altoverskyggende mål med at cykle ca. 2,5 gang distancen af et Tour de France er sammen med NGO’en Børn Uden Grænser at få samlet penge ind til at bygge en livsvigtig skole i Sifoe, Gambia,” siger Sune Thuesen, der til dagligt studere Internationale Udviklingsstudier på Roskilde Universitet, over telefonen. 
 
Udvikling er netop et nøgleord ord i projektet, der har navnet ”Ride to Education”. Planen er ved hjælp af hovedsageligt private investeringer at finansiere 70.000 kroner, der ubeskåret går til etablering af et skolecenter. De penge skal give lokale unge som voksne muligheden for at uddanne sig ud af ud af den fattigdom, der præger området. 

Ifølge FN er Gambia blandt de 20 lavest rangerende lande i verden på Human Development indekset. Et indeks, der måler velstand og udvikling i lande på parametre som uddannelsesniveau og økonomisk vækst.  

Senere på ugen cykler kvartteten ind i den vestlige del af Sahara, hvor fraktioner af al-Qaeda er kendt for at holde til og tage udenlandske gidsler. Det er derfor heller ikke uden risici, at barndomsvennerne fra den lille vestjyske by Ringkøbing tramper i pedalerne for et skolecenter i Gambia.

”Man må selvfølgelig forholde sig til, at der er en reel risiko ved at cykle igennem Sahara. Vi tænker ikke på al-Qaeda, når vi sætter os op på cyklen om morgnen. I det her område er det forsvindende få, der er blevet taget som gidsler. Når det er sagt, er det før set, at europæer, der cykler igennem Sahara, er blevet taget til fange og slået ihjel, hvis ikke der udleveres en løsesum,” siger Sune og forsætter:

”Vi må ikke lade de dårlige historier i medierne diktere, i hvilken retning vi cykler. Vi oplever en enorm positiv nysgerrighed i de byer, vi besøger og en lokalbefolkning, der i langt de fleste byer bakker op om projektet. Det er hvad, vi tænker over, når vi beslutter, i hvilken retning vi cykler.” 

LÆS OGSÅ: Dansk familiefar i krig i Syrien: Det er skræmmende let at slå IS ihjel

Stiveste-cykel- puds: Tjek! Med den danske og gambianske ambassadør i Marokko.
 
Han slår samtidigt fast, at kilometerne i Afrika indtil videre har været blandt turens bedste. Her møder man en enorm gæstfrihed og respekt for at ville se og opleve kontinentet Afrika… på cykel.

”Vi har netop sovet på en marokkansk mark side om side med får. Hyrden viste en taknemlighed, der var større end den, vi kunne vise ham, fordi vi valgte hans mark. Han hjalp endda til med at slå teltet op, og pakke det ned igen næste morgen.”
Gæstfrihed og tilpasning til de lokale forhold, som kvartetten møder undervejs, er blevet afgørende på en rejse, der langt fra har den fulde rute planlagt.


"Man skal være klar på det simple liv."

”På turen ligger to ting fast: Vi starter i København og slutter i Sifoe i Gambia. Den resterende planlægning tager vi dag for dag. Det synes vi giver den bedste dynamik,” lyder det til drengenes afskedsfest i Kongens Have i indre København, da Euroman.dk mødte dem i slutningen august.

Der går dog ikke mange dage, før de solrige og grønne omgivelser i Kongens Have med afskedstagende og øldrikkende venner i København er skiftet ud med tysk trivialitet. 

LÆS OGSÅ: Bjarne er 3. generations møbelsnedker: "Mange håndværker mangler stolthed. Der er ikke noget, jeg hader mere end sætningen: Skal vi se at få det lort lavet færdigt." 
 
”Det skal ikke være nogen hemmelighed, at de fleste af os ikke havde skyggen af cykelform, før vi tog af sted. Derfor blev en del af dagene på de første uger enormt hårde. Når du er i elendig cykelform og skal cykle op mod 90 kilometer om dagen parallelt med den tyske Auto Bahn, bliver det hurtigt svært at motivere sig selv,” forklarer Jakob Kamp.

At nå Amsterdam blev derfor den første milepæl ovenpå et par hårde uger. Det var dog lige før, at den hollandske hovedstad blev sidste stop på turen for en af de fire mænd.

”Jeg tager det nok i første omgang lidt for afslappet, da jeg senere på eftermiddagen kommer ned i gården, og ser at wiren, der låser min cykel fast til et skur, er klippet over og cyklen, jeg skal tilbagelægge endnu 7.000 kilometer på, er forsvundet. Bagstiv og udelukkende med øje for det groteske i situationen, kramper vi alle fire sammen af grin. Derfra er det eneste jeg tænker: FUCK, der er langt til Gambia lige nu,” siger Jakob Kamp.

Naturligvis løser den penible situation sig, drengene køber billigt en bedre og mere stabil langdistance cykel og kan forsætte kampen i sadlen.


De fire gæve vestjyder med deres hollandske redningsmand, Jan, foran sidstnævntes cykelbutik. 
 
Men hvordan motiverer man sig selv på en 8.000 kilometer lang cykeltur, når modvinden raser?
 
”De første 15 kilometer af hver dag er ren overlevelse. Syren fra dagen før sidder i benene, der føles helt slatne og gummiagtige. Når først de er overstået, ruller det nemmere. På de sløje dage, hvor man vågner op og tænker, at man virkelig ikke gider cykle, er det i kampen med sig selv, man skal være stærk for at tro på, at i morgen eller i næste uge bliver det mere spændende. Det er klichefyldt, men i sadlen handler det virkelig om at tage en dag ad gangen,” siger Sune Thuesen. 
 
De triste dage har drengene dog ikke mange af længere. Formen er pudset af, og glæden ved at cykle får dem efter eget udsagn til at tro på:

”At de aldrig har skullet lave andet end at cykle.”

"At cykle rundt i verden givet et andet perspektiv end at rejse som almindelig turist." Her ved den Blå Medina i Chefchaoue Marokko.

De fire unge mænd har i skrivende stund cyklet tæt på 5500 kilometer fordelt over tre måneder i sadlen. Forude venter altså godt endnu 2500 kilometer, der fører dem igennem Vestsahara, Mauretanien, Senegal og derfra ind i Gambia.

Over halvdelen af de 70.000 kroner, der skal gå til at bygge skolecenteret, er samlet ind. Går alt efter planen cykler de fire venner ind i Sifoe på juleaften. Herefter venter omkring to måneders arbejde med kontrol af byggeprocessen. 

Alligevel kender alting tilsyneladende sin begrænsning. I hvert fald planlægger de fire velcyklende vestjyder at flyve hjem til Danmark, når det velgørende arbejdet i Gambia er slut.