Det er ikke længere kun på flyrejser, at du kan optjene point til flyrejser. Om ikke andet er det i hvert fald tilfældet ved SAS, som netop har introduceret et nyt koncept med navnet Travel Cash.

Travel Cash er en ny feature, som alle kan få gavn af ganske gratis med SAS EuroBonus-kortet. Travel Cash tæller en pæn række fordele, som den berejste del af befolkningen med stor sandsynlighed vil få glæde af.

Få et hurtigt og præcist indblik i hvad Travel Cash til EuroBonus går ud på.

Med Travel Cash får du altså et helt nyt kreditkort mellem hænderne, som udelukkende er tiltænkt dine udenlandsrejser. Dit EuroBonus Travel Cash kort fungerer nøjagtigt som et Mastercard forstået på den måde, at kortet kan bruges alle de steder hvor et Mastercard kan bruges.

Opsummeret er der tre primære fordele ved Travel Cash til EuroBonus.

1) Du optjener EuroBonus-point

Og det er uanset hvad du bruger dine penge på i udlandet. Køber du en stor Deep Pan pizza med halvandet liter cola i Singapore lufthavn? Jamen så optjener du point, som du eksempelvis kan bruge på flyrejser med SAS.

2) Du handler valuta til en fastlåst kurs

Indtil videre kan du tanke Travel Cash med op til 12 forskellige valutaer fra henholdsvis Euro-lande*, Japan, Norge, Polen, Schweiz, Singapore, Storbritannien, Sverige, USA, Tyrkiet og Thailand. Det giver ekstra ro i maven, når du er ude at rejse og særligt i disse tider, hvor valutakurserne er ekstremt skrøbelige.

3) Løbende overblik over alle dine udgifter

Ved at bruge EuroBonus Travel Cash hver gang du skal have penge op ad lommen, sikrer du et nemt overblik over alle dine udgifter, der er forbundet med dine udenlandsrejser. Du bestemmer selv, hvor meget du overfører fra dine primære konti og kan på denne måde agere endnu mere økonomisk ved at begrænse størrelsen på overførelserne. Dog har du hele tiden mulighed for at overføre flere penge, hvis du skulle have behov for det.

*Belgien, Cypern, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Portugal, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tyskland og Østrig.