For mange pendlere associeres metroen mest med et overfyldt og stressende sted, man ikke kan komme hurtigt nok igennem. Rundt om i verden findes der dog spektakulære og kunstnerisk udformerede metrostationer, der er et besøg værd i sig selv. Vi har samlet seks af vores favoritter, hvor der er okay at tage sig god tid.

Ovenfor:

Kievskaya i Moskva, Rusland

Lysekroner…i undergrunden? Moskva fører overdådigheden til nye højder (fejl, dybder), med sine ekstravagante lysekroner, marmorsøjler og farverige mosaikker. Stationen, der blev opført i 1954, er inspireret af det 19. århundredes boudoir.

__________




T-Centralen i Stockholm, Sverige

I Stockholm er det en stor visuel oplevelse at tage metroen, hvor man kan opleve opleve imponerende kunstværker. Stockholms største station, T-Centralen, er udformet med groft udhuggede vægge og klare vægmalerier, som skal ligne hulemalerier fra en svunden tid.

__________




Toledo i Napoli, Italien

Toledo åbnede i september 2012 langt nede i den napolitanske undergrund. Vægge og lofter er dækket af små blå og hvide Bisazza mosaik-fliser, der giver indtryk af, at man befinder sig under havet eller på en galakse langt ude i rummet.

__________




Linje A i Prag, Tjekkiet

Stationerne langs linje A i Prags metro udmærker sig ved deres legende og iøjnefaldende design. Væggene og lofterne er dækket af Legoklods-lignende motiver, og selv om designet går igen på linjen, har stationerne alle forskellige farver.

__________




Formosa Boulevard i Kaohsiung, Taiwan

Den helt igennem imponerende kunstinstallation, ”Dome of Light”, kroner loftet på stationen Formosa Boulevard. Den 30 meter brede kuppel udført i regnbuefarvet glas er lavet af kunstneren Narcissus Quagliata og fortæller intet mindre end menneskets historie. Dumt ikke at stoppe op!

__________




Bund Sightseeing Tunnel i Shanghai, Kina

Okay, teknisk set er det ikke en station, men Bund Sightseeing Tunnel, der løber mellem Puxi og Pudong under floden Pu, har et spektakulært lysshow, der giver en følelse af, at man kører gennem en natklub – med lysets hastighed.

Artiklen er bragt i samarbejde med

LÆS OGSÅ Frivillig isolation: Verdens seks mest øde hoteller

TWITTER Følg os på twitter