Tupac bliver vækket til live i den kommende film ‘All Eyez On Me’, som skildrer den afdøde rappers liv og vejen til succes. Traileren er netop landet, og det ser ganske lovende ud.

Det er den 28-årige skuespiller Demetrius Shipp Jr., der spiller Tupac Shakur - og lighederne mellem de to er slående, må man sige.

Filmen er instrieret af Benny Boom, som tidligere har lavet en lang række musikvideoer for kendte rappere som 50 Cent, Nas, Lil Wayne og Nicki Minaj. 

Filmen har premiere i USA den 16. juni, som er den dag, hvor Tupac ville have fyldt 46 år. Her i Danmark får vi den én dag før, nemlig den 15. juni.

Tupac døde i 1996, hvor han blev skudt i Las Vegas. Han blev kun 25 år.