banner image

Få 3 numre af EUROMAN for kun 99 kr. Spar 109 kr.

BESTIL HER

Tintin græder. Haddock er vred. Og en lille fyr vil have lov at tisse i fred

Verden er i sorg efter angrebene i Bruxelles i går. Men det får ikke den store verden til at lukke sig selv inde. Tværtimod.

Tirsdag morgen klokken 8:00 blev lufthavnen Zaventem nær Bruxelles ramt af to kraftige eksplosioner. Halvanden time senere blev metrostationen Melbeek i centrum af byen også ramt. Den ligger tæt på EU's hovedkvarter.

Islamisk Stat tager ansvaret for terrorangrebne, skriver nyhedsbureauet Amaq, der er relateret til terrororganisationen. Deres angreb har kostet mindst 30 mennesker livet og såret langt over 200.

Det forfærder, men det samler også. Sympatibudskaberne viser en verden, der står sammen efter den horrible terror i den belgiske hovedstad – blot fire måneder efter angrebet i Paris, hvor 130 mennesker blev dræbt.

Særligt et billede går igen, hvor det franske flag omfavner det belgiske:

#Bruxelles #Brussels L'hommage de Plantu à la Une de "Monde" >> http://bit.ly/1pwJF6R

Opslået af Le Monde.fr på 22. marts 2016

Billedet er tegnet af Plantu og bragt af den franske avis Le Monde, og under de to flag står de to datoer for angrebene skrevet.

For at vise yderligere støtte skiftede Paris’ officielle Twitter-profil profilbillede til de belgiske farver: rød, gul og sort, og i nat lyste Eiffeltårnet ligeledes for Bruxelles og Belgien:

Pray for Brussels... #CNNiReport

Et billede slået op af Alex Cheung (@alexcheungcy) den 22. Mar 2016 kl. 11:41 PDT

Tegneseriefiguren Tintin og hans følgesvende Kaptajn Haddock og Dupont og Dupont bliver også brugt til at udtrykke medfølelse nettet over. Serien er skabt af den belgiske tegner Georges Remi.

Herhjemme bringer Berlingske denne tegning af den notorisk arrige Haddock med de to Dupont-tvillinger bag sig.

NU KAN DET VÆRE NOK.Belgien ruster sig efter terrorangreb.

Opslået af Berlingske på 23. marts 2016

Og den danske grafiker Søren Juhl har tegnet Tintin med en tåre på kinden. En tegning, der går igen i mange forskellige former hos medier og privatpersoners sociale medier.

Under Tintin står #loveforall - kærlighed til alle. Og Søren Juhl beskriver det som sin måde, sin ode, at vise sympati for folket i Bruxelles efter angrebet.

En lille tissende statue er en stor turistattraktion i den belgiske, politiske hovedstad. Han hedder Manneqin Pis og han bliver også brugt bredt af satiretegnere til at sende et budskab:

"#JeSuisBruxelles Meget rør efter de horrible angreb, det belgiske folk har min fulde solidaritet" står der.

Også den danske tegner og satiriker HuskMitNavn har vist sin sympati med et budskab om fremtiden:

Opslået af HuskMitNavn på 22. marts 2016

Her slukker Manneqin Pis en bombe med sin stråle og ved siden af ham står beskeden: "Stop terroren".

Og den franske tegneserieskaber Joann Sfar har også tegnet den lille fyr, som tissende spørger: "En stille og rolig tissetår, er det for meget at bede om?"

Mon coeur est à Bruxelles

Et billede slået op af Joann Sfar (@joannsfar) den 22. Mar 2016 kl. 2:42 PDT

LÆS OGSÅ: Euroman i Afrika: Westgate oplagt mål for terror

LÆS OGSÅ: David er tilbage på sit stamsted to måneder efter terrorangrebet: "Selvfølgelig er jeg bange, men vi er nødt til at leve"

LÆS OGSÅ: 12-årige Hannah står frem: "Jeg var sygt bange, da vi sad i sikkerhedsrummet til min bat mitzvah"

NU KAN DET VÆRE NOK.Belgien ruster sig efter terrorangreb.
Opslået af Berlingske på 23. marts 2016

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok