’FOMO’ – frygten for at gå glip af noget - har formentlig grebet de fleste, når de hjemme i sofaen har set venners opdateringer fra fede fester, festivaler og ferierejser. Men den frygt vil Svend Brinkmann nu gøre op med. Det er nemlig sundt at begrænse sig og ikke konstant udleve alt til det yderste.

Tidligere har han skrevet ’Stå fast’ der solgte i 80.000 eksemplarer, mens opfølgeren ’Ståsteder’ har solgt over 50.000 udgaver herhjemme. De er også oversat til 10 sprog - fra russisk til koreansk. Nu annoncerer han i det nye nummer af Euroman en helt ny bog med titlen ’Gå glip’.

En bog om begrænsningens kunst og værdien af at gå glip af noget.

”Alle har ret til et fedt køkken”, udbasunerer en velkendt reklametekst for et køkkenfirma. ”Fordi jeg fortjener det”, siger en anden reklame for kosmetik. ”Just do it!” beordrer et tredje verdenskendt slogan for et sportsfirma. Gudskelov er vi ikke tvunget til at følge disse reklamers opfordringer, men de afspejler en kultur, der længe har dyrket tanken om ”så meget som muligt, så hurtigt som muligt” i livet. Vi fortæller os selv og hinanden, at vi skal nå at opleve så meget som muligt, før vi dør, men i vores grænseløse tid ser prisen ud til at være en udpining af både naturens ressourcer og de menneskelige,” siger Svend Brinkmann.

Bogen argumenterer for, at det er bydende nødvendigt for os som samfund, at vi lærer at begrænses os for at kunne håndtere samtidens og fremtidens kriser. Men den hævder også, at det i sig selv er værdifuldt for mennesker at lære en livskunst bygget på mådehold.

Gennem bogens fem hovedkapitler beskriver Brinkmann det som politisk retfærdigt, eksistentielt væsentligt, etisk godt, psykologisk klogt og æstetisk appellerende at lære at ”gå glip” i højere grad end tilfældet er i dag. Bogens ærinde er i et og alt et opgør med ekstremisme og grænseløshed. Man kunne næsten kalde den ekstremt moderat.

I det nye nummer af Euroman, der er på gaden 15. juni, kan du læse hele det store interview den populære forfatter. Her fortæller han, hvordan han med sine bestsellere med kritik af selvhjælpsbøger og selvfede guru endte med selv at ophøje ham til netop…en guru.

LÆS OGSÅ: 11 beviser på at Svend Brinkmann styrer på de sociale medier

LÆS OGSÅ: Jan Grarup udgiver 4 kg tung bog fyldt med krigens smerte: ”Den er et slag i mellemgulvet”

LÆS OGSÅ: 15 bøger du skal læse inden du bliver 30