Det ved jeg om mænd: Eva Harlou

Eva Harlou er arkitekt og vært på X-Factor. 

Jeg var engang på date med en fyr, som godt nok var rygende lækker, men som hurtigt viste sig at være både enormt selvoptaget og påholdende. Han havde et stort problem med at gribe til pengepungen og holdt tydeligt regnskab med, hvem der havde betalt hvad. Den der type, som er bange for at blive snydt, kan jeg slet ikke klare. Det var en lang og hård aften.

Jeg kan godt få lidt ondt af vores generation. Der stilles krav til mændene om, at de skal være lige så tjekkede på hjemmefronten som deres kvinder, men mændene har sjældent lært om god karkluds- og vasketøjshåndtering. De føler sig konstant irettesat og barnliggjort af deres kvinder. Alt imens føler kvinderne, som ikke har lært at slappe af i sofaen, sig som mødre for deres mænd. Bær lidt over med hinanden, og brug krudtet på, hvad I lærer jeres børn i stedet.

Jeg oplever oftest, at mænd er de modigste og kvinder de mest fornuftige i arkitekturen, når de skal bygge bygninger. Mænd går særligt op i de store overordnede greb og mindre i antallet af køkkenskabe. Kvinder kigger længst tid på tegninger og billeder af arkitekturen og banker lidt mindre på væggene.



Agurkeformede højhuse og kilometerhøje skyskrabere, som pløjer sig vej opad, er oplagte fallossymboler, men al arkitektur er i det hele taget potensforlængende. Bygger du en villa, så er det højst sandsynligt den største fysiske genstand, som du kommer til at efterlade dig. Kan du opføre en stor, prangende bygning, så signalerer du ikke bare – så er du – rig, magtfuld og farlig.

Arkitektur er sexet, så det driver, og med en bygning kan du afpisse dit territorium for de næste mange hundrede år. Sportsvogne, go home!

LÆS OGSÅ Det ved jeg om mænd: Sara Hjort Ditlevsen

Jeg tror ikke på den der med, at mænd kun har en kikset lædersofa, et kæmpe anlæg og en samling sportspokaler at byde ind med, når hjemmet skal indrettes. Mænd skal holde fast i, at kvinderne ikke fylder hjemmet op med ubrugeligt nips. Det er mænd med garanti bedre til end deres kærester.

Jeg mener, at mænd med sindsro kan opgive magten over de ting, som de – hånden på hjertet – alligevel ikke gider tage ansvaret for. Den, der tager ansvaret, bestemmer. Den, der vil bestemme, må tage ansvaret. Sådan er det i erhvervslivet, og sådan er det også i hjemmet.

De sene folkeskoleår og gymnasietiden havde stor indflydelse på det menneske, jeg er blevet til. I disse år udviklede jeg en stærk alsidig faglighed, og jeg opdagede, at jeg var populær blandt drengene. Det var dog også tiden, hvor jeg smagte pigernes misundelse og værste sider. Det hærdede mig.



Da jeg begyndte i 1. g og var til en af de første gymnasiefester, hældte en ældre pige et helt krus fadøl ud over mig på dansegulvet. Det var først på aftenen, jeg var fuldstændig gennemblødt og nødt til at tage hjem. Jeg var vist kommet lidt for tæt på en af pigernes ekskærester fra 3. g.

Jeg gider ikke ufokuserede mænd, og jeg gider ikke mænd, som har masser af selvtillid, men intet selvværd. Jeg kender flere mænd med stor selvtillid, som råber op og taler om egne bedrifter, men som ville gå i opløsning, hvis de skulle være alene med sig selv i mere end fem minutter ad gangen. Derfor halser de rundt fra det ene selskab til det næste, fra den ene pige til den anden. Søren Kierkegaard var meget optaget af denne rastløse mennesketype. De er fascinerende, men trættende i længden.

Jeg er ikke til højtråbende bulderbasse-h

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere

Ok