banner image

Få 3 numre af EUROMAN for kun 99 kr. Spar 109 kr. 

BESTIL HER

En kvinde vi kan li’: Marie Boda

Jeg trives i kaos. Jeg kan lide, når tingene ikke har nogen rammer. Sådan har jeg altid haft det. Jeg har altid sat spørgsmålstegn ved autoriteter og regler. Også da jeg boede hjemme. Mine forældre var ved at rive hovedet af mig, fordi jeg hele tiden udfordrede dem. Faste rammer er kedelige. 

Jeg droppede ud af 2. g, fordi det ikke fungerede at kombinere arbejdet som skuespiller med skolen. Jeg havde været på nat-optagelse til en film og skulle til undervisning dagen efter. Jeg prøvede at følge med i timen, men faldt i søvn. Kort før juleferien fik jeg et wake up call fra rektor: Jeg ville blive smidt ud, hvis jeg havde mere fravær resten af skoleåret. Samtidig blev jeg tilbudt at lave julekalenderen for TV 2, og så blev det et enten-eller-spørgsmål. Det var egentlig ikke noget svært valg.

Der var ikke det store drama, da jeg stoppede. Folk bakkede op om min beslutning. Også mine forældre. Min mor er sanger og underviser på musikkonservatoriet i Odense og er sanger og sanginstruktør på Disney-film, når de skal dubbes til dansk. Min far arbejder med IT, men han har også lavet musik og været keyboardspiller for Back to Back. Der har altid været meget musik i mit hjem og rigtig mange kreative mennesker omkring mig.

Jeg smiler altid til mine medspillere, hvis jeg lige har lavet en scene, hvor jeg skælder dem ud eller er rasende. Det er et behov, jeg har, så de forstår, at det ikke er mig, der råber ad dem, men min karakter. Det kan være heftigt at råbe grimme ting ad hinanden en hel dag, også selv om vi ved, at det bare er skuespil. Jeg var 14 år og skulle lave en scene, hvor jeg skulle skrige hysterisk ad en medspiller. Jeg havde en nanny til at passe på mig under optagelserne. Det var tilfældigvis en ung fyr, som læste til skuespiller. Han tog mig med ud til en strand, og så sagde han: ”Nu råber du alt, hvad du kan.” Det var totalt grænseoverskridende. Det fornemmede han hurtigt, så han sagde: ”O.k., så skriger jeg med dig.” Så skreg vi bare der på stranden. Det var forløsende. Jeg rystede i hele kroppen bagefter. Da vi cyklede tilbage bagefter, var der en helt anden stemning i kroppen på mig. Vi havde fået en form for fortrolighed med hinanden. Det var en vild oplevelse.

Jeg falder for humor. Det er vildt vigtigt og afspejler sig også i de mænd, jeg har kendt. Der ligger meget i det at være sjov. Humor og selvironi er sindssygt dejligt, men det hører også med, at man skal være vildt begavet for at sige noget sjovt. Hvis man skal se det sjove i andre mennesker, skal man kunne gennemskue deres ageren og sætte fingeren på, hvad der gør noget sjovt. Den måde at gennemskue tingene på kræver intelligens.

Jeg var ude med en fyr, som havde inviteret mig i Det Kgl. Teater. Vi skulle se en enormt kompliceret forestilling, som desværre var så kedelig, at jeg faldt i søvn. Det gjorde han heldigvis også. Vi smuttede videre i byen og drak nogle øl.

Alle scorereplikker er dårlige, fordi man udpensler sit formål. De bedste scorereplikker er dem, som ikke opfattes, men som ligger implicit i alt det, man ellers siger.En kvinde skal forføres med nysgerrighed. Lad være med at have en indgangsvinkel eller en fastlåst forventning om, hvordan en kvinde er.

Jeg lægger mærke til en mands kropssprog. Et lidt for bevidst kropssprog er ikke så flatterende. Det er, når man fx kan fornemme, at fyren har en bevidsthed om, hvor han skal have sine arme. Det sker jo nogle gange i sådan et møde mellem mænd og kvinder. Man vil gerne gøre et godt indtryk og måske ligne en, der lytter, men så bliver det pludselig et bevidst projekt: ”Hvor gør jeg af mine arme, så det ligner, at jeg hygger mig?” Der er ikke noget dejligere end mænd, der har et frit kropssprog.

Jeg har en svaghed for grove mandehænder. De er spændende at kigge på. Jeg ved ikke hvorfor. Hvis man er på en date, er det den, der hiver kortet først frem, der betaler. Men det skal ikke være et regnskab, det skal ikke være noget, man snakker om. I skal ikke sidde der og kigge underligt på regningen og derefter på hinanden. Den skal bare ud af verden. Når det er sagt, er der ikke noget mere irriterende end typen, der, efter at man har kørt sit kort igennem, lidt ’forsinket’ står og vifter med sit eget kort.

Det er o.k. at gå op i sig selv som mand, men mænd kan godt blive for forfængelige. Det handler ikke kun om, hvad manden har på: Når man er forfængelig, er man også meget selvbevidst. Hvis det låser én eller gør, at man er mere fokuseret på sig selv end dem, man er sammen med, er det et problem. Til gengæld kan en mand næsten ikke være for meget gentleman. Han skal især være god til at komplimentere de kvinder, han har omkring sig.

Jeg har en underlig fobi: Jeg har det virkelig svært med ting, som går i fordærv. En rådden appelsin kan gøre mig angst. Hvis jeg opdager noget råddent mad i mit køleskab, får jeg en af mændene i mit liv til at komme og fjerne det for mig. Jeg bliver decideret bange. Spørg ikke hvorfor.

LÆS OGSÅ: En kvinde vi kan li': Joy Frederikke Lundgreen

LÆS OGSÅ: En kvinde vi kan li’: Sabrina Rathje

LÆS OGSÅ: Kvinder vi kan li': Hele 2015  

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok