Jeg havde travlt med at blive hurtigt voksen. Jeg flyttede fra min mor og hjem til min far, da jeg var 11, og boede hos ham, indtil jeg flyttede helt hjemmefra som 15-årig. Min mor og far gik fra hinanden, før jeg blev født. Mor var filmproducer og meget striks. Min far arbejdede på Mændenes Hjem i Istedgade og var meget lidt striks. Jeg valgte løsningen hos min far, hvor jeg selv skulle skabe rammerne. Så kunne jeg jo også komme hurtigere ud ad døren, når jeg havde fået nok.

Der gemmer sig en blanding af noget meget barnligt og meget voksent i mig på én og samme tid. Jeg tvang mig selv til at være voksen så tidligt, så jeg er jo nok gået glip af noget barndom. I hvert fald har jeg aldrig været god til at være alene – der skulle helst være nogen sammen med mig. Men efter jeg fik mig et par katte, har det ændret sig. Nu kan jeg være alene og nyde det. Den ene af kattene døde for nylig. Jeg savner ham.

Min mor har gjort mig opmærksom på, at jeg undgår at tabe ansigt for enhver pris. Enten melder jeg mig ikke ind i kampen, fordi jeg jo så heller ikke risikerer at tabe. Ellers fortæller jeg ikke nogen, at jeg har meldt mig til det ene eller andet. Så hører de ikke, hvis jeg får et afslag. Jeg har altid været en kontrolfreak.

Det handler primært om tid, før jeg sænker paraderne over for en ny fyr. Det kan jeg ikke gøre lige uden videre. For mig handler det meget om ikke at lave om på sig selv i et forhold. Hvis jeg føler, at han laver om på sig selv for at tækkes mig, kan jeg ikke være i det. Jeg får respekt af, at fyren holder på sin egen facon. Hvis han bøjer af, kører jeg selv dårlig stil. Og så stikker jeg af.

For to år siden kørte jeg galt med min mor og lillesøster. De sad på forsædet, og det var tre dage inden juleaften. Vi havde nattøj på alle sammen, fordi vi bare lige skulle hente et filmkamera på min mors arbejde. Da vi kørte ud fra SF Film på Bryggen, var der en bil, der ramte os, og vi kurede hen ad vejbanen. Jeg fik trykket mine ribben. Det føltes heldigvis ikke så voldsomt igen, for vi havde lige fået sele på alle tre. Heldigvis. Senere på aftenen insisterede jeg på at tage i byen, og jeg fik et medlidenhedskram af en af mine venner. På det tidspunkt havde chokket og adrenalinen lagt sig, og så kom smerten væltende. Jeg fik blå mærker overalt, over røven og ned ad benet.

Hvis han vil noget, må han troppe op til en fest, som han ved, jeg kommer til. Og give en bajer eller noget. Og nej, vi kan ikke bare gå en tur i stedet. Medmindre det selvfølgelig er Mick Jagger, der inviterer. Peter Sellers ville jeg heller ikke tage på date med uden at kende ham først, for det er trods alt ikke nok at være sjov.

---

Emma Leth bor på Vesterbro i København, hvor hun også kører en filmklub på Vegas Ideal Bar hver anden onsdag. Hun arbejder som model, og så er hun i øvrigt barnebarn af Jørgen Leth.