Silicon Valley - på Nørrebro
GreenMobility er beviset på, at tech-virksomheder ikke behøver at have adresse i Silicon Valley for at få succes. Adressen kan godt være i Novo Nordisks gamle fabrikslokaler på Nørrebro, hvor virksomheden i dén grad er gået ind i skaleringsfasen. Fra konceptvalidering i ydmyge kælderlokaler, er fokus nu på vækst, indtægt og værdiskabelse både for kunder og ejerkreds.

Skalering er nøglen til værdi
For netop vækst og skalering er det, der afgør om et forretningskoncept bare overlever eller bliver virkelig stort.
”Vi mener, at konceptet bag Din Bybil er skalérbart, så det både kan bruges i Storkøbenhavn og i andre storbyer, hvor der er konstant vækst i befolkningstallet og antallet af biler. I de storbyer ser vi et stigende behov for miljøvenlige, eldrevne bybiler, som reducerer støj og forurening, ligesom trafiktætheden begrænses, når flere mennesker bruger samme bil,” siger bestyrelsesformand Henrik Isaksen fra GreenMobility. ”Det der gør GreenMobility til en fed businesscase er, at vi kombinerer tre ting: skalerbarhed, brugertilgængelighed og mobilitet.”

Netop brugertilgængelighed er det bærende for slutbrugeren, hvor appen Din Bybil giver brugeren adgang til GreenMobilitys ca. 400 eldrevne biler. Det gør også, at konceptet ikke bare er en delebil: Appen er en del af en helt ny infrastruktur, hvor grundtanken er, at alle kan have adgang til en bil uden at eje den.

Ung startup med fart på
Da GreenMobility startede i 2015 i et kælderlokale, var de allerede på forkant med tingene. For konceptet er ikke bare at dele biler, men at det skal være miljørigtigt. Derfor er alle deres biler elbiler, der oplades med grøn strøm og er CO2-neutrale.

Så selvom virksomheden ikke har mange år på bagen, har de ramt en samfundstendens, der ikke bare er at finde i København, men i storbyer over hele verden. Derfor er ambitionen  at være blandt Europas førende udbydere på markedet for bybiler og være til stede i mere end 20 byer i 2021.

Et marked i høj vækst 
Markedet for delebiler er i markant vækst - og derfor er det en unik investeringsmulighed at komme med fra start ved børsnoteringen d. 16. juni i år. Antallet af brugere af bybiler som Din Bybil er steget eksplosivt de seneste år, og det samlede europæiske marked for alle typer delebiler ventes ifølge Boston Consulting Group’s rapport ”What’s Ahead for Car Sharing” at vokse fra 2,1 mio. brugere i 2015 til 14 mio. brugere i 2021.

Hent GreenMobility’s prospekt og læs mere på www.greenm.dk/investor.