Den her øvelse holder brandmænd stærke

brandmandstræning

Den her øvelse holder brandmænd stærke

Fitness af den gamle skole.

Det kræver sin mand at sukke brande. Det er ikke nok bare at tænde for en pumpe og pege slangen i den rigtige retning. Arbejdet kræver både udholdenhed, muskelkraft og smidighed, når brandmændene løfter tunge stiger, trækker røgbedøvede personer efter sig og kravler gennem smalle tunneler.

Det britiske brandkorps stiller skrappe krav til sine brandmænds fysik, og magasinet GQ har talt med undervisere på brandmandsakademiet for at høre, hvilken træning, de lægger vægt på.

LÆS OGSÅ: Brancheagent: Så meget tjener pornostjernerne

 

Én øvelse bør kunne dække den fysiske træning, fortæller de, nemlig krabben, som er en øvelse, du nemt kan lave derhjemme. Her kan du for eksempel se, hvor nemt Jayne Mansfield laver den, helt uden redskaber.

Hverken vægte eller maskiner er nødvendige, idet din egen kropsvægt giver øvelsen dens hårdhed.

Sådan gør du:

1. Stræk ud

Brug et kvarter på at strække ryg, håndled og ankler.

2. Begynd på skuldrene

Læg dig på ryggen med bøjede knæ og fødderne fladt på gulvet ret tæt på dine hofter. Løft langsomt hoften, lænden og brystkassen op fra gulvet, mens du holder hovedet og skuldrene fast plantet i gulvet. Hold stillingen i 30 sekunder, læg dig ned igen.

3. Den fulde krabbe

Lav øvelsen som beskrevet ovenfor. Når du har kroppen løftet og hviler på skuldrene, så put hænderne bag ørerne med håndfladen i gulvet og fingrene pegende mod dine tæer. Skub håndfladerne mod gulvet og hælene i gulvet. Løft hoved, skuldre og hofter op fra gulvet.

4. Hold den

Stræk armene så meget som muligt, og skub hoften så højt op i luften som muligt. Hold strækket 20-30 sekunder.

“Det kræver styrke at skubbe kroppen op fra gulvet, og jo længere du holder stillingen, desto mere udholdenhed får du i musklerne,” siger Robert Whittington, Senior Training Manager på brandmandsakademiet.

5. Ned igen

Læg dig forsigtigt ned igen: Skub hagen mod brystkassen. Bøj armene, og sørg for, at baghovedet og nakken rammer gulvet først. Rul langsomt resten af rygraden på plads. 

Det fremgår ikke, hvor mange gange brandmændene laver øvelsen, men vi regner med, at jo flere gange, du gør det, desto mere udholdende bliver du. Måske bliver du en dag lige så udholdende som disse sydkoreanske soldater:

LÆS OGSÅ: Sådan får du barberingssår til at holde op med at bløde

LÆS OGSÅ: Bredskuldrede mænd giver flere orgasmer

LÆS OGSÅ: Her er Danmarks 10 mest populære skægfrisurer

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere

Ok