Det er sommer, dit ansigt sveder, og dine solbriller glider ned ad næsen på dig i en hastighed, der er proportional med temperaturstigningen. Igen og igen må du skubbe dem på plads med en fugtig pegefinger.

Det er mildest talt irriterende, og man ligner en idiot, men nu findes der en kur: Nerdwax, der profilerer sig selv på følgende måde: "Summer is for sippin' lemonade - not slippy shades."  

Det ligner en helt almindelig læbepomade, men det er i virkeligheden redningen til dit løbske brillestel. Smør det blot på næseryggen og bagsiden af dine briller.

Som bonus er den organiske voks også god for huden og dufter angiveligt vidunderligt.

Prisen for aldrig at skulle sætte sine svedige briller på plads igen ligger på 10 dollars, altså omkring 65 kroner. Blød hud og brillerne på det rette sted lige der.

Se den entusiastiske opfinder af nerdwax, Don, fortælle om sin lille wonderstick herunder.