Hvornår begyndte du at cykle og hvorfor?
”For fem år siden fik jeg tanken om at gennemføre en ironman, men købte først min racer i februar 2015. Inden da havde jeg været ude med min svigerfar, som er bidt af en gal cykel.”
Hvor meget fik du kørt i din debut-sæson?
”Jeg kørte en del til og fra fodboldtræning mellem København og Helsingør og har også været ude sammen med Vandborg og Holm (tidligere professionelle, red.) Det er vel blevet til 3.000 km. Benene skal lige i gang, og der er også noget socialt i det. Jeg har skullet finde nogen at køre med, og indtil jeg stoppede med fodbold (pga. en knæskade, red.), skulle jeg også finde tiden, for der er også en selvstændig virksomhed at passe.”
Hvad er din styrke?
”Jeg er ikke en sprinter, men ret udholdende. Jeg ved ikke, om der er noget, der hedder mental styrke i cykling, men det har jeg altså. Jeg har kørt en del alene, fx til og fra træning i Helsingør. Og der skal altså noget til, når man skal hjem til København deroppefra efter turen derop og fodboldtræning. Når man kører i strid modvind hen over sletten før Rungsted, skal der et stærkt hoved til. Jeg ved, at det er 2,3 km, og det er helt håbløst: Man sidder bare og glor ned på den lortecomputer og venter på, at tallene flytter sig, og så er der intet lys om aftenen. Men jeg giver ikke op, det må vel være tegn på noget mentalt. Jeg har også kørt på min hometrainer her i vinter, og det er altså kedeligt at trampe intervaller i fem kvarter inde i soveværelset.”
Mads Laudrup
27 år. Eks-fodboldspiller. Involveret i projektet FC Græsrødderne og partner i Playmaker Booking & Management. Cykel: Giant Propel med Shimano Ultegra. Har designet cykeltøj til lillebror Andreas og far Michael, der også har taget cyklingen op.
Hvor meget betyder konkurrence, og hvor meget er afslapning?
”Det har altid været sådan for mig, at jeg lige så godt kan få noget ud af det, når jeg er i gang. Det nytter ikke at gøre noget halvt. Det afslappende fylder også en del. Hver tredje tur kører jeg alene, og det er fedt, når man kommer ud af København med musik i det ene øre, og dér kan jeg mærke, at der sker et eller andet. En fed følelse. Jeg plejer at gøre det om morgenen, og det er en fantastisk start på dagen.”
Har du stiftet bekendtskab med uskrevne regler?
”Engang kom jeg med lygter på cyklen, fordi jeg havde kørt hjem fra Helsingør aftenen forinden. Da jeg så kom ud med lygterne på, det var bare en lille på styret og en under sadlen, fik jeg besked på, at de skulle af – ellers kunne jeg ikke køre med. Det var selvfølgelig en tanketorsk fra min side, og jeg kunne ikke helt forstå præmissen, men sådan er det nok bare. Når jeg kører med svigerfar nede i Herfølge, er der ikke så mange regler som i København, hvor man i hvert fald i visse kredse gør en del ud af, at det skal se rigtigt ud.”
Går du op i dit udstyr og udseende?
”Jeg går nok mere op i, at tingene hænger sammen og ser godt ud end det tekniske. Jeg har to cykler, den ene er sort med lidt hvidt, og den anden er hvid med lidt sort. Jeg vil gerne have tøj, der matcher det, sokkerne skal ikke være lyserøde, og jeg har en cykelcomputer med GPS og de rigtige briller fra Oakley, men om pedalerne vejer 40 g mere eller mindre, er ikke det sted, jeg er.”
