Er der noget værre, end at vågne op i en klam og fuldkommen gennemblødt sovepose - og det er uanset, om det skyldes nattens regnskyl, eller fulderikken der både synes, at han skulle hælde resten af sin øl ud foran dit telt, samtidigt med at han også lige var tissetrængende på selv samme spot.

Men bare rolig. Alt det kan du nu slippe for med det svævende telt "TreePod Camper'en", der snart kommer på markedet. 

Det eneste det kræver er, at du har et træ eller et andet stærkt punkt, hvor du kan hænge det op fra. Så måske det ville være det værd, hvis du udover TreePod Camperen i sig selv, også slæbte en stærk pæl med under armen til festival-gildet? 

Alligevel skal du være opmærksom på, at selvom TreePod Camperen måske ser enkel ud at samle, er det langt fra tilfældet. Det skriver Wired, som har anmeldt det svævende telt, der afslutningsvis også må konkludere: 

"Det er bestemt mere rart at svæve i luften, frem for på den hårde, kolde jord, og det er behageligt at ligge i, hvilket er godt, fordi du får brug for en lur efter at have samlet det hele."

LÆS OGSÅ: Festivalklar: 17 ting, der gør din festival bedre

LÆS OGSÅ: Sådan føles det at være krybskyttejæger

LÆS OGSÅ: Derfor elsker jeg Roskilde