Funklende diamanter, eksklusive ure, italiensk gourmet og mærketøj. Det bliver alt sammen at finde i smuk forening hos Illum på Strøget til efteråret.

I oktober slår det københavnske stormagasin i samarbejde med schweiziske Bucherer dørene op til 700 kvadratmeter fyldt med smykker og ure, så langt øjet rækker. Ædelstene, diamanter og perler på snor side om side ure fra Rolex, Tag Heuer, Gucci, Cartier, Bucherer og mange flere.

FOTO: Illum

Og lige bagefter følger både Prada i november, der for første gang åbner en butik på dansk grund. I samarbejde med arkitekthuset Vilhelm Lauritzen har Illum designet en ny glasfacade, der skal være blikfang for forbipasserende på Strøget og lokke dem inden for til den nye flagship store, der indtager tre etager.

Det samme gør den italienske gourmetkæde Eataly, der f langede olivenolie og håndlavet pasta over disken or første gang i Torino i 2007. Her bliver det muligt at mæske sig i italienske specialiteter, nyde et glas vin eller købe tomatsauce, oste og pesto med hjem til kødgryderne, hvis man virkelig vil imponere sine gæster. Det italienske tema er dog ikke totalt, for man vil også kunne købe et udvalg af årstidernes danske råvarer i den nye madafdeling.

FOTO: Illum

Visionen er, at Illum skal tale til alle sanser, og således kan du få mættet øjnene af ure og smykker, følesansen med eksklusive gevandter og få stillet sulten med mundvandsdryppende varer fra det italienske cucina. Så hav moneterne klar og tilfredsstil din indre feinschmecker til efteråret, når den italienske og schweiziske invasion skyller ind over Illum. 

LÆS OGSÅ: "Smøger er yt og snus er smart"

LÆS OGSÅ: Dansk kaffeproducent, designer og butiksindehaver: ’Det har taget folk et år at forstå konceptet’

LÆS OGSÅ: Som Starbucks med en man bun: Joe & The Juice får ros af verdens største modeblogger