Hvad er din største beslutning?

”Jeg har truffet nogle meget omfattende beslutninger i mit liv, og hvis jeg bruger bakspejlslogik, er der muligvis nogle ting, jeg ville have gjort anderledes, men det er vand under broen – du kan ikke lave ting om. Rent fagligt har det at gå ind i politik været den største omvæltning for mig, fordi jeg er opdraget i en journalistverden, hvor det at bekende politisk kulør ikke er velset. Man skal være neutral og prøve at se så helikopteragtigt på tingene som muligt. Det har jeg gjort hele mit liv, og jeg har respekt for alle synspunkter. Det er grænseoverskridende som journalist at sige: ’Jamen, jeg tilhører altså Det Konservative Folkeparti.’ Derfor tog det mig mange år, fra jeg tænkte tanken, til jeg faktisk effektuerede den.”

Hvad bør enhver mand vide om kvinder?

”Min kone er min bedste kammerat. Vi har altid været gode til at diskutere, og det giver mig meget at tænke over. Hvis jeg er lidt for hurtig på aftrækkeren med noget, siger hun: ’Så kan du godt lige lukke ned, Perletand.’ Jeg tror, man sparer rigtig mange skænderier ved at have åbne diskussioner. Man bliver en knudemand, hvis man lader det hele ligge indeni og ulme. Hvis man bliver ligeglad med, hvad hinanden står for, så kan man ligeså godt blive skilt. Det har vi ikke haft på tapetet.” 

Hvilken egenskab irriterer dig mest ved dig selv?

”Jeg er god til at miste koncentrationen og lave overspringshandlinger. Jeg bliver nødt til at tage væk, hvis jeg skal koncentrere mig længe. Hvis jeg er derhjemme, er der hele tiden noget, jeg lader mig forstyrre af. At græsset skal slås fx. Jeg tænker hele tiden på, om der er noget sjovere, jeg kan lave. I 1980’erne tog Jarl Friis Mikkelsen og jeg altid til Sydspanien, når vi skulle skrive filmmanuskripter. Vi lejede os ind et sted og sad på terrassen og skrev. Vi var meget koncentrerede og arbejdede 10-12 timer hver dag. Det var på ur, hvornår vi holdt pauser. Helt ned til indkøbslis-ten. Vi lider begge af overspringshandlinger, men vi vidste, at det var et fællesskab, der skulle holde, fordi vi skulle komme hjem med noget.”

Ole Stephensen

Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole. Han er folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti. Tidligere har han været studievært på bl.a. Go’ Morgen Danmark og Eleva2ren. I 1980’erne lavede han sammen med vennen Jarl Friis Mikkelsen ’Walter og Carlo’-filmene, som han selv spillede med i. Ole Stephensen er gift med Julie Lund Stephensen, som han har to døtre med. De bor på en gammel købmandsgård i Vangede, hvor de sammen driver forretningen Hundeshoppen.

Hvad er hemmeligheden bag et godt liv?

”Punkt ét er, at du er i stand til at konstatere, at du har et godt liv. Når du har gjort det, så er hemmeligheden at finde ud af, hvad der har gjort, at du har et godt liv. For mit vedkommende er det, at det er lykkedes mig at være mig selv. Jeg har aldrig nogensinde prøvet at foregive, at jeg var noget andet, end jeg er. Det er et godt liv. Min tidligere chef sagde: ’Lad dem dømme dig for angrebsfejl – ikke for nøl.’ Det er meget let at lade være med at lave fejl her i livet. Men er det sjovt? Man skal tage de knubs, man får. Og hvis ikke man kan tåle dem, så skal man låse sig inde. Længere er den ikke.”

Hvad er det bedste ved at blive ældre?

”At alternativet stinker. Når du bliver ældre, tager du tingene mere afslappet. Jeg morer mig fuldstændig over de samme ting i dag som tidligere. Noget af det fedeste, jeg ved, er at sidde på en dansk frokostrestaurant med en flok gode venner, og det var det altså også, da jeg var 25 år. Jeg har ikke bevæget mig en skid på det område. De fleste frygter, hvilke skavanker og sygdomme de kan pådrage sig, når de kommer op i årene. Men dem har jeg ikke nogle af endnu, så jeg synes ikke, der er noget slemt ved at blive ældre. Jeg bliver sikkert meget bagklog, hvis jeg får lungekræft, fordi jeg har røget for meget.”

Hvad er det bedste råd, du har fået af din far?

”Vær dig selv. Min far hvilede på mange måder i sig selv. Han kom ud af en rigtig arbejderfamilie og en meget stor børneflok. Han kæmpede for at få sin uddannelse. Først en realeksamen og så en HD i økonomi, mens han også skulle arbejde og forsørge kone og børn. Da han blev voksen og fik sit job, gik det op for ham, at han måske skulle være blevet noget andet. Han skulle nok være blevet håndværker. Det kunne man se på vores hus, for han gik og lavede en masse ting på det hele tiden. Men det lå ligesom i tiden, at man skulle være inden for salg eller reklame, hvis man ville til tops.”

Hvad har motiveret dig mest i din egen karriere?

”Lysten og observationerne. Jeg blev kaldt professor Diller Daller, da jeg var researcher på DR, fordi jeg beskæftigede mig med komplicerede ting. Da jeg gik på Journalisthøjskolen i 1970’erne, skrev jeg speciale om ændringen i Retsplejelovens paragraf 733, stykke to. En kæmpe opgave, som var juridisk. Det var så langt ude, at jeg senere skulle finde på Walter og Carlo. Jeg har fået lov til at spille med mange bolde, og det har givet mig en stor fordel at lave så meget forskelligt. Det er svært at blive gammel, fordi du er nødt til at følge med på alle niveauer. Jeg synes ikke, jeg er sakket agterud, men det havde jeg muligvis gjort, hvis jeg havde lavet noget andet.”