banner image

Få 3 numre af EUROMAN for kun 99 kr. Spar 109 kr. 

BESTIL HER
Model Theo/Unique Models

Guide - Gå efter de klassiske skjorter

Skjorteguide


Udbuddet af skjorter er stort og farverigt. Vi foreslår, at du holder dig til de klassiske og bruger dem rigtigt. Se her hvordan.
Den detaljerede skjorte fungerer godt til et afslappet sæt og er god til at få lidt kedelige elementer til at se mere nutidige ud.
Lad skjortens grundform være klassisk, lyseblå og med hvide striber som her. Det er et godt udgangspunkt. Sigt derpå efter en model med simpelt tilførte detaljer, som en kontrasterende knapstolpe, patchwork-sammensætning eller en krave i en modsat farve i forhold til resten af skjorten.

Blazer J. Lindeberg til 2.700 kr.
Skjorte Uniform Experiment til 1.450 kr.
Butterfly Polo Ralph Lauren til 799 kr.

Styling: Frederik Lentz Andersen og Thora ValdimarsdottirSkjorter med button-down-krave dukker med jævne mellemrum op i modebilledet. Lige nu er de alle steder. At knapmuligheden findes er dog ikke ensbetydende med, at man partout skal benytte sig af den. Button-down skjorten fungerer også fint i åbenstående tilstand.

Striktrøje Gant Rugger til 1.000 kr.
Skjorte Polo Ralph Lauren til 799 kr.

Styling: Frederik Lentz Andersen og Thora ValdimarsdottirDu bør eje minimum en hvid skjorte. Den kan bruges til stort set alt andet end hårdt fysisk arbejde.

Det regimentstribede slips er noget af det mest populære, du kan bære for tiden. Tidligere refererede striberne til et specifikt regiment, en klub, en skole eller et college, men i dag er det bare tjekket.

Jakkesæt Boss Black til 4.799 kr.
Skjorte Bruuns Bazaar til 599 kr.
Slips Gant til 500 kr.

Styling: Frederik Lentz Andersen og Thora ValdimarsdottirNår der en sjælden gang dumper en god gammeldags håndskrevet invitation ind ad døren, gælder det om at være klædt på til begivenheden.
På mange invitationer står der anført en dresscode. Er det tilfældet, sørger man naturligvis for at rette sig efter den, hvis man vælger at takke ja.
De tre klassiske dresscodes er 'festlig påklædning', 'black tie' (klassisk smoking) og 'white tie' (kjolesæt).

Med festlig påklædning menes typisk et mørkt jakkesæt tilsat en skjorte og eventuelt et slips.
Et sort sæt er altid en sikker vinder og tilsætter du en sort skjorte, er det både enkelt og tjekket.

Blazer Mads Nørgaard til 2.000 kr.
Skjorte Filippa K. til 800 kr.

Styling: Frederik Lentz Andersen og Thora ValdimarsdottirEn klassisk smokingskjorte er hvid med skjult knapstolpe og almindelig krave. En gængs misforståelse er, at en skjorte med knækflip med god samvittighed kan tilsættes en smoking. Den hører til kjolesættet, se næste side.

Smoking Sand til 4.299 kr.
Skjorte Boss Black til 899 kr.
Butterfly Hermés til 975 kr.

Styling: Frederik Lentz Andersen og Thora ValdimarsdottirDet traditionelle kjolesæt bruges sjældent, men når det gør, er det typisk til bryllupper, og her er det utilgiveligt at gå ned på udstyr. Skjorten hertil har naturligvis knækflip og brystet er enten plisseret eller som her forstærket med bomuldspiqué.

Kjolesæt Palzeri hos Bindesbøll til 12.999 kr.
Vest Stenstrøm hos Bindesbøll til 899 kr.
Skjorte Stenstrøm hos Bindesbøll til 1.099 kr.
Butterfly Stenstrøm hos Bindesbøll til 349 kr.

Styling: Frederik Lentz Andersen og Thora Valdimarsdottir

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok