'
American Apparel

American Apparel

American Apparel vender tilbage denne sommer

Det amerikanske mærke rejser sig fra graven

Tidligere på året lukkede og slukkede alle American Apparel-butikker, fordi firmaet var gået konkurs. Men nu er American Apparel klar til et comeback.

Det canadiske firma Gildan opkøbte nemlig firmaet på en konkursauktion for bare 550 millioner kroner, hvilket er en slik i forhold til, hvad American Apparel var værd for år tilbage.

Nu bliver American Apparel så relanceret inden for de næste to uger med en helt ny onlineshop, der atter kommer til at sælge mærkets eget tøj, der kommer til at minde om det klassiske American Apparel-tøj. Kollektionen kommer til at indeholde T-shirts, sweatshirts, jeans m.m.

American Apparels teaser deres comeback på hjemmesiden.

Gildans direktør Glenn Chamandy fortæller, at de vil bruge krudt på at re-brande mærket, ligesom der også bliver lagt væk på de internationale markeder.

American Apparels oprindelige ejer og grundlægger, Dov Charney, har selv startet sit eget mærke, som hedder Los Angeles Apparel, men det bekymrer nu ikke direktøren hos Gildan.

“Held og lykke til ham. Men når alt kommer til alt, så er vi positioneret godt. Vi har en betydelig investering og kapital, der kan støtte vores mærke,” siger Glenn Chamandy til Business of Fashion.

Læs hele historien om American Apparels nedtur her.

LÆS OGSÅ: Se de første billeder af H&M’s store, nye modesatsning

LÆS OGSÅ: Her er efterårets 16 fedeste sko

LÆS OGSÅ: Won Hundred sætter fokus på homo-forfølgelse med ny T-shirt

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere

Ok