Man kommer hurtigt til at føle sig som en romersk kejser på hotellet Rosewood i det centrale London. Hver eneste væg, søjle og lille afkrog er nemlig beklædt med marmor, og da Antonio Banderas tropper op i den smukke suite, er det da også med en kølig konstatering: ”Nice place …”

Grunden til vores møde er den nye kollektion, som Banderas har lavet i samarbejde med Selected Homme. Sådanne ting har det med at lugte af, at et brand har hyret en kendt skuespiller som frontfigur, men rent faktisk forholder det sig lige omvendt, forklarer Antonio Banderas:

”Jeg har haft et godt øje til Bestseller i mange år, fordi det er en gammel, familiedrevet virksomhed. Da jeg en dag opdagede Selected Homme, tog jeg kontakt til dem.

Jeg har altid drømt om denne kollektion, og jeg følte, at det ville være det mest rigtige at samarbejde med nogle, der værdsætter traditioner – ligesom jeg selv gør. Men desværre var de ikke så vilde med ideen i begyndelsen. De ville ikke have en stjerne, men ’bare’ en kollektion.”

Banderas stopper op i ordstrømmen og ser sig omkring. ”Her er lidt for fint, er her ikke?” siger han og smider så pludselig skoene. Eller støvlerne. For den nye kollektion emmer nemlig af rock’n’roll.

Antonio Banderas er tydeligvis inspireret af Marlon Brando film som ’Vild ungdom’ og ’Omstigning til paradis’, men som spanieren sidder dér i småhullede jeans og hvid T-shirt med en læderjakke stramt om skuldrene, er det imidlertid påfaldende, at sokkerne, som han nu kyler op under sig i skrædderstilling, er lysegrønne.

”Jeg endte faktisk med at hoppe på mit fly og tage turen til Billund for så at køre til Brande. Jeg ville vise Bestseller og Selected, at jeg virkelig mente det her med kollektionen,” siger Banderas og forklarer, hvordan han helt op til flyveturen havde forsøgt at overbevise Selected om kollektionens vigtighed.

Imidlertid havde koncernen netop afsluttet et succesfuldt samarbejde med den danske rockgruppe The Raveonettes og samtidig besluttet sig for, at de næste år skulle gå med ukendte ansigter i tøjet. Alligevel kunne man ikke modstå fristelsen, da skuespilleren meddelte, at han ville lande i Billund og selv finde til Brande for at sælge sin idé.

Hvorfor ville du lave en tøjkollektion?

”Uha, det går helt tilbage til min barndom. Jeg voksede op, da hippierne begyndte at springe ud, men hjemme hos os var der ingen penge. Min far var politimand, og min mor havde skiftende lærerjob, så vi havde ikke råd til nyt tøj.

En dag var hele familien inde i byen, fordi vi havde sparet sammen til at gå i biografen. Pludselig så jeg en gruppe hippier på et gadehjørne. Deres tøj og afslappede stil ramte mig.

Fra det øjeblik vidste jeg, at tøj kunne noget, så jeg spurgte min far: ’Hvordan kommer man til at få sådan en attitude?’ ’Man bliver vel skuespiller,’ svarede han. Min skæbne var beseglet på et splitsekund. Jeg ville være skuespiller, og jeg ville have smart tøj.”

Men der er jo ikke noget som helst hippie over din nye kollektion …

”Nej, nej, for hippierne blev jo ikke mine helte. Det gjorde deres attitude, og samme tilbagelænede attitude så jeg blandt de læderjakke-mænd, der kørte rundt på motorcykler. Jeg kunne stå på det lokale torv i Málaga i timevis dengang og vente på, at der kom en motorcykel forbi.”

Der er en 50’er-vibe over kollektionen, når man ser på læderjakker, jeans, poloer og T-shirts. Minder den dig om din far?

”Min far havde ikke råd til den slags tøj, men han var ligesom mig vild med mandefilm fra 50’erne. Det er det, kollektionen minder mig mest om. At gå i biffen med min far og sidde og stirre på alt det smukke tøj.

Da jeg så Marlon Brando og James Dean for første gang på biograflærredet – med mange års forsinkelse pga. Franco regimet – vidste jeg, at det lige præcis var det tøj, jeg gerne ville gå i. Og nu har jeg så lavet det.”

Så du spiller i virkeligheden lige i dette øjeblik den mand, du drømte om at være som barn?

Her læner Banderas sig tilbage og lader de grønsokkede fødder dumpe ned på gulvet. Han sidder lidt uden at sige noget. Så smiler han: ”Ja, faktisk! Det er sjovt, for det har jeg ikke tænkt på, men nu hvor du siger det, har jeg egentlig også taget en mere praktisk tilgang med fra min barndom og ind i denne kollektion.

Da jeg var lille, klippede vi tøjet til, hvis det var for stort, og i denne kollektion har vi også klippet kraven af poloshirtene. Jeg kan godt lide en poloshirts robusthed, der gør den mere hård og cool end en T-shirt, men det har altid irriteret mig, at man kun skal vaske en poloshirt én enkelt gang, og så krummer eller stritter kraven. Derfor klippede vi den bare af.”