Pandehår tilbage

Pandehår tilbage

Bliver pandehår mainstream i 2017?

Så er Liam Gallagher igen på mode.

Det måtte jo komme.

Efterhånden som alle nævneværdige tendenser fra 1990’erne har fået deres reprise i løbet af de senere år, er tiden nu måske kommet, hvor mænd i stor stil vil give sig til at rede håret ned i panden.

Senest det mandlige pandehår oplevede en virkelig storhedstid var dengang, da britpopguder fra Blur og Oasis dikterede, hvilken retning føntørreren blæste.
I de næste 20 år, mens, mohawks, pomadehår, undercuts og manbuns ommodellerede hårbilledet, tyndede det ud i pandehåret.

Kun Liam Gallagher holdt stædigt fast i det, kunne det en overgang virke som om.

Men de seneste år har frisuren, i forskellige afskygninger, oplevet en vis renæssance, og med idoler som Jared Leto og Justin Bieber, der henholdsvis har klippet og groet sig pandehår i sidste halvdel af 2016, er en tendens muligvis ved at gro frem.

Pandehår er selvfølgelig et vidt begreb, der kan komme i alle variationer og længder, fra korthåret kokosmåtte til lange frynser.

Der er det korte pandehår, der gerne må sidde lidt skævt, og som man kan vælge at understrege ved enten at klippe siderne og nakken endnu kortere, eller ved netop at lade dem hænge længere end pandehåret. Så pandehåret bliver den rebelske kant i det blødere look.

Så er der den mere rodede bunke af hår ned i panden, som umærkeligt går over i nogenlunde, men ikke overdrevent velholdte sider. Lige ud af sengen-stilen, som Damon Albarn i sin tid perfektionerede.

Og vil man virkelig have opmærksomhed, kan man køre den mere 1970’er-agtige langhårede pandehårsfrisure, som Liam Gallaghers hår efterhånden har udartet til.

Men før dét bliver mainstream, så er bakkenbarter kommet på mode igen.

 
Jared Leto i vanlig underspillet stil et mode award-show i december 2016.

Antonio Banderas med tæt og maskulint pandehår.

Justin Bieber er et udmærket pendul for det, de unge vil ha'. Han lader for tiden lokkerne gro i en utæmmet gryde.

Euroman har ladet sig inspirere af britpop i sit januarnummer. Foto: Rasmus Weng Karlsen

To styks Liam Gallagher og et styk kæreste.

 

LÆS OGSÅ: Sådan bærer du sort fra top til tå uden at virke kedelig

LÆS OGSÅ: 11 jakker som vi ville dræbe for i '90'erne

LÆS OGSÅ: Sådan kommer håret til at sidde i 2017

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere

Ok