Er du på udkig efter et moderne armbåndsur? Og vil du samtidig gerne lave en god investering, så du i fremtiden kan tjene penge på det? Det er ikke kun de klassiske vintageure, som verdens samlere vil have nallerne i. Nogle nutidige ure er allerede så eftertragtede, at de går flere tusinde kroner over listepris – og med tiden vil stige endnu mere.

Hovedregel nummer 1:

”Du skal gå efter de brands, hvor der er samlere. Du skal ikke gå efter ure, som menigmanden synes er pæne. En menigmands smag gør ikke et ur eftertragtet, det er entusiasterne, som gør det eftertragtet.”

LÆS OGSÅ: Kristian Haagen åbner bankboksen: 7 ure fra min private samling

Sådan siger Kristian Haagen, der driver timegeeks.dk, er forfatter bag mange bøger om ure og tidligere vurderingsekspert i armbåndsure hos Bruun Rasmussen. Haagen har her udvalgt 11 moderne ure, som vil være de bedste at investere i:

 

1 Tudor P.jpg

1. Tudor Pelagos FXD Marine Nationale

"I december lancerede Tudor det lidt sære Pelagos FXD Marine Nationale. Grunden til, at det er opfattes lidt sært, skyldes, at uret er 100 procent udtænkt af de franske militærdykkere. For det første dykker de sjældent dybere end 30 meter, og desuden bruger de ikke drejekransen som en komventionel drejekrans på et dykkerur, men i stedet til at navigere under vandet.

De første modeller med 'M.N 21' på bagkassen er sikre vindere, idet de kun er produceret i små to måneder. Det betyder, at disse meget få første modeller handles for minimum 45.000 kroner. Og det bør nævnes, at listeprisen er 28.250 kroner."

 

Rolex Air King.jpg

2. Rolex Air-King

“Visse mente, jeg var lige kæk nok, da jeg allerede i 2019 på min Instagram-konto nævnte, at Rolex Air-King ref. 116900 ville være værd at kigge nærmere på. På trods af visse negative bemærkninger, der betvivlede min fornemmelse, så er netop denne model steget cirka 20-30 procent på det sekundære marked. Grunden til, at jeg mener, at netop denne model er værd at investere i, skyldes, at Rolex lancerede denne lettere udskældte model, fordi de støttede det nu kuldsejlede Bloodhound SSC Project, der gik i betalingsstandsning i december 2018.