Sæt og match


Når du skal investere i et jakkesæt, er det vigtigt at kende formålet med dets brug.
Skal sættet primært bruges i arbejdssammenhæng, afhænger farve, design og pasform af dit erhverv. Skal det bruges til fest, gælder et mere afslappet regelsæt i forhold til tilbehøret. Her er et par tip, der kan hjælpe dig på rette vej.
Det første du skal være opmærksom på, når du investerer i et jakkesæt, er pasformen. Det skal sidde godt – hverken for løst eller for stramt.
Er du slankt bygget, bør du sigte efter en smal silhuet. Skuldrene er et vigtigt område, og for de smalle eller atletisk byggede er meget lidt eller ingen polstring i skuldrene på jakken essentiel..
Er du mere korpulent kan synligere skulderpolstring og mørke nuancer fremme pasformens udtryk.

Den tredelte habit har med de seneste sæsoners preppy-bølge fået et forfriskende comeback. Den kan bruges både knivskarpt med slips og bowler eller mere amerikansk og afslappet med mønstret butterfly og brogues sko.

Jakkesæt Bruuns Bazaar til 2.999 kr.
Vest Bruuns Bazaar til 799 kr.
Skjorte Filippa K. til 800 kr.
Butterfly Polo Ralph Lauren til 599 kr.
Sko Mentor til 1.500 kr.

Styling: Frederik Lentz Andersen og Thora ValdimarsdottirI erhvervssammenhæng gælder et klart regelsæt. Arbejder du med politik, økonomi, handel eller jura, er det comme il faut, at din habit enten er mørkeblå, mørk eller lys grå. I forhold til snit er det sikreste og mest oplagte valg et enkeltradet sæt med toknapslukning.
Foretrækker du en smule spil i materialet i form af mønster, er det nålestribede mørkeblå jakkesæt stadig en klassiker.
Til 'erhvervshabitten' skal du bære hvid eller lyseblå skjorte, aldrig andet. Dit slips kan være både ensfarvet, stribet eller let mønstret, men bør holdes i dæmpede farver, så det ikke larmer for meget.
Når der tales om konventionelt fodtøj i England, hedder det 'no brown in town'. Herhjemme er vi knapt så regelrette, så ejer du ikke et par klassiske sorte sko, kan et par mørkebrune også gå an, men husk, at hvis du bruger bælte, skal farven matche dit fodtøj.

Jakkesæt Paul Smith til 8.600 kr.
Skjorte Polo Ralph Lauren til 799 kr.
Slips Louis Vuitton til 950 kr.
Sko Bien Caché til 2.500 kr.

Styling: Frederik Lentz Andersen og Thora ValdimarsdottirI mere kreative erhvervssammenhænge, til receptioner og uformelle fester er et velsiddende enkeltradet jakkesæt med enknapslukning passende. Her er en sort eller grå habit bedst.
Den hvide skjorte fungerer godt til denne type begivenheder men vær opmærksom på, hvor meget du kan tillade dig at knappe den op. Er du i tvivl, så hold kun øverste knaphul åben.

Filippa K til 3.300 kr.
Skjorte Energie til 499 kr.
Sko Gucci til 5.675 kr.

Styling: Frederik Lentz Andersen og Thora ValdimarsdottirDet dobbeltradede jakkesæt var en rigtig vinderhabit i 80erne, herefter døde entusiasmen ud for en længere årrække, men for et par sæsoner siden fandt det dobbetlradede igen ind i den tjekkede garderobe.

Det røde powerslips blev et velkendt begreb under Reagans regeringsperiode og selvom det i dag ikke længere har lige så stor betydning, menes det stadigvæk at være et udtryk for magt samt selvfølgelig at kunne tiltrække en del opmærksomhed til den, der bærer det.

Tiger of Sweden til 4.000 kr.
Skjorte Bruuns Bazaar til 699 kr.
Slips Louis Vuitton til 950 kr.
Sko Bien Caché til 2.500 kr.

Styling: Frederik Lentz Andersen og Thora ValdimarsdottirEt klassisk jakkesæt kan sagtens bruges i mere afslappede og festlige sammenhænge. Ved at udskifte skjorten med en enkel T-shirt er udtrykket markant anderledes og brugbart til en tur i byen.

Jakkesæt Hugo til 4.500 kr.
T-Shirt COS til 650 kr.
Sko Bien Caché til 2.500 kr.

Styling: Frederik Lentz Andersen og Thora Valdimarsdottir