Adidas har haft kæmpe succes med at gøre sin NMD-model til disse tiders mest efterspurgte sneaker.

LÆS OGSÅ: Adidas vil knuse sneakermarkedet med denne model i 2016 

Nye udgaver bliver konsekvent revet væk. 

Og nu har den tyske butik Overkill så lavet en, du næsten med garanti ikke kommer til at få fingrene i. Der kommer nemlig kun til at blive solgt 300 par af butikkens designsamarbejde med Adidas, 'Firestarter'. Det skriver Highsnobiety, der desværre ikke på nuværende tidspunkt har flere oplysninger om lanceringen.

Den hemmelighedsfulde markedsføring er smart tænkt af Overkill, der med garanti kommer til at friste nogle  af de mange sneakerhoveder, der vil forbi deres velassorterede webshop og forsøge at sikre sig et par af den nye askefarvede NMD-sko med de iøjnefaldende orange såler.