Sneakers er ikke bare sneakers. Det en milliardforretning på verdensplan, hvor folk gerne ligger døgn i lange køer for at få fingrene i eksklusive modeller til videresalg.

På toppen af den amerikanske trone sidder den kun 16-årige Benjamin Kapelushnik, a.k.a. Benjamin 'Kickz' eller 'The Sneaker Don'. Til hverdag går han i high school, men ved siden af driver han webshoppen sneakerdon.com, der udbyder nogle af verdens mest eftertragtede og sjældne sneakers. I omegnen af 5000 par ifølge Kickz selv.

Trods sin unge alder er Benjamin 'Kickz' blevet stjernernes foretrukne sneaker-pusher i et feinschmecker-marked ud over det sædvanelige. Blandt hans kunder er prominente navne som Snapchat-fænomenet DJ Khaled, French Montana, rapperen Chris Brown og P. Diddy. 

Og forretningen går strygende, eller "boomin'" som er blevet "Kickz" catchphrase, efter at han optrådte i en Snapchat-video med DJ Khaled, hvor han blev spurgt til, hvordan forretningen gik og kort svarede: 'Boomin!'. 

"Jeg er manden, der får tingene til at ske. Jeg kan få fat i sneakers, som andre ikke kan få fat i nogle andre steder," siger Benjamin "Kickz" i et interview med BusinessInsider (se det nederst). 

Boosted 📸 by @jchurbz

Et billede slået op af Business Is Boomin (@benjaminkickz) den

Han solgte sit første par sneakers til en klassekammerat, et par LeBron 9 "Galaxies", og det var startskuddet til karrieren, der er særdeles indbringende. Alene i år er det ifølge New York Magazine Ben's ambition at sælge sneakers for 1 million dollars. 

Hvordan han er kommet i kontakt med store kildenetværk af forhandlere, der forsyner ham med sjældne sneakers til videresalg fortæller historien ikke noget om. 

hvis du vil læse mere om 16-årige Benjamin Kapelushnik vilde liv, har New York Magazine fulgt ham i en dag i hans liv.