Fire årlige ekstra-kollektioner, såkaldte prekollektioner, har sat tempoet i modebranchen gevaldigt op. Det har fået flere store designere som Raf Simons til at sige stop og andre til at fokusere på det gode håndværk og tidløst design. 

Heriblandt er danske Norse Projects, der er en af vores bedste repræsentanter for den danske designtradition, som vi er respekteret for i hele verden. 

Norse Projects viser endnu en gang med deres nye forårskollektion, at de ikke er interesserede i at genopdage sig selv hver eneste sæson, ligesom de ikke har behov for at forfølge alle de nyeste tendenser. 



Kollektionen, som de netop har offentliggjort, tager udgangspunkt i deres oprindelige ståsted som skandinaviske designere. Det meste af tøjet holder i blæsende forår og kolde sommernætter. Med lette og vindtætte materialer er kollektionen inspireret af praktisk overtøj og har flere militære referencer. 

Ligesom flere andre hiver Norse Projects inspiration ind fra sportsverdenen med flere materialer, vi normalt kender fra sportstøj. Derudover er det meste lavet til aktivt brug. 



Selvom kollektionen er meget klassisk, viser Norse også, at de formår at være med på noderne, hvilket især kommer til udtryk i et godt udvalg af korte jakker med og uden lynlåse. Bomber-, herringbone- og baseballjakken ser alle ud til at blive meget tydelige i gadebilledet dette forår. 

Her er vores favoritter fra den nye kollektion.


Norse Projects Ryan Light Ripstop til 1.600 kr. 


Norse Projects Vilmer til 1.200 kr. 


Norse Projects Magne Fine Waffle til 1.000 kr. (kommer i slutningen af februar)


Norse Projects Rain Poncho til 1.800 kr. (kommer i starten af marts)


Norse Projects Kyle Indigo Resort til 1.000 kr. (kommer i slutningen af februar)


Norse Projects Linus Herringbone Jacket til 2.200 kr. (kommer i slutningen af februar)

LÆS OGSÅ: 5 stærke køb fra den nye H&M og David Beckham kollektion

LÆS OGSÅ: Sneaker-nyt: Wood Wood og adidas slår sig sammen i stærkt samarbejde

LÆS OGSÅ: Mode-cheferne: 11 jakker du ikke kan komme udenom i 2016