Tidligere på året udgav Norse Projects en række cool sneakers i samarbejde med New Balance. Nu har det danske mærke formået at hive endnu et stort samarbejde hjem. Denne gang er det med Adidas Consortium. 

Norse Projects har brugt de klassiske modeller Adidas Terrex og Adidas Campus som skabelon til de nye sneakers. Adidas Terrex er en mere praktisk sko, mens Adidas Campus er en af de gamle livsstilsklassikere tilbage fra 1980’erne.

Inspirationen til opbygningen af de nye sneakers kommer fra den danske natur. Øerne Møn og Fur har givet inspiration til modellen Terrex med deres klippeformationer. Derfor ligner det, at skoen har flere lag - ligesom der over flere hundrede år er blevet dannet flere nye lag af sten på klipperne.

Desuden er den lavet i materialer, så den rent faktisk også kan overleve en omgang i den danske natur. Det passer meget godt til den trend, der lige nu er ved at finde udbredelse i hele verden: gorpcore. Her er det de praktiske tøj, der er højeste mode.

Modellen, som er inspireret af Adidas Campus, er lavet i nogle mørkere farver, der også er inspireret af klipperne på de to danske øer. Ved første glans ser den ikke særlig speciel ud, men går man på opdagelse i detaljerne vil man se, at den er meget mere.

Skoene bliver sat til salg online og i Norse Store onsdag den 9. august. Terrex Agravic kommer til at koste 1.299 kroner, mens Campus 80s PK ligger til 1.099 kroner. 

Adidas Consortium x Norse Projects Terrex Agravic

Adidas Consortium x Norse Projects Campus 80s PK

LÆS OGSÅ: 12 vanvittigt dyre sneakers vi gerne vil stikke fødderne i

LÆS OGSÅ: Kurt Cobains ikoniske solbriller er tilbage på mode

LÆS OGSÅ: Paris’ mest hypede tøjbutik lukker efter 20 år