Den uundgåelige

Den klassiske uldfrakke med knaplukning nævnes selvfølgelig først, da den jo unægtelig er et must have i den maskuline garderobe. ”Det gode ved den klassiske uldfrakke er, at den passer til alt - og jeg mener alt. Brug den til jakkesættet eller sæt den til kraftig strik, jeans og rustikke læderstøvler for et råt og casual look” guider Hans Peder Lange. Altså et must have for en ’modern gentleman’.

Overordnet set er der to varianter af den klassiske frakke: den med krave (tv.) og den med revers (th.). Reverset er den mest elegante og klassiske, idet snittet kommer med inspiration fra jakkesættet. ”Men du kan bruge begge dele til det samme, så det er udelukkende et spørgsmål om præference til designet” siger butikschefen.

Herudover fås uldfrakken i et utal af farver, hvoraf ’camel’ er blevet ekstremt populær. Skulle man være i tvivl om denne farvebetegnelse, så kan den nemmest beskrives som en lettere brændt og gylden udgave af beige. Herudover er de tre klassikere: Sort, grå og marineblå altid værd at anbefale, da de passer ind i enhver garderobe.

Den funktionelle

På det seneste er der til vores store glæde dukket flere mærker op, der har forståelse for at kombinere stilfuldt design med funktionalitet. G-lab er et af mærkerne, som er værd at nævne på denne front. ”Deres frakker og jakker består af isolerende termomateriale, der er teknologisk udviklet så det både kan holde på og afgive varme. Herudover har meget af deres overtøj tapede sømme, hvilket er med til garantere, at der ikke siver vand ind gennem sømmene, når du har frakken på i regnvejr” siger Hans Peder Lange. Der er altså tale om overtøj som f.eks. er godt at cykle i til og fra job eller studie.

Det funktionelle overtøj findes i mange variationer f.eks. både som pea coat (tv.) og parka (th.) – så du er egentlig ikke begrænset til et bestemt design bare fordi du gerne vil have noget funktionelt. G-labs pea coat giver f.eks. et sporty og casual look, mens parkaen er super anvendelig med sit minimalistiske design. 

Den varmeste

Er du typen, der bare ikke orker at fryse de næste 4 måneder? Så kan det klart anbefales at gå efter en frakke eller parka med dun. Mærker såsom Woolrich (tv.) har ekspertise indenfor dunparkaer og her er looket overvejende sporty – du kan dog sagtens få variationer af ’The Original Arctic Parka’, hvor der ikke er pels på kraven. Det kan give frakken et mere anvendeligt og mindre iøjefaldende udtryk. Herudover fremhæver Hans Peder Lange et af Troelstrups nyeste mærker Duno (th.): ”Det er et italiensk mærke, som specialiserer sig i at fremstille overtøj i eksklusive materialer og yderst stilfuldt design, som kan benyttes både til casual looks og jakkesættet”. Stilen her er underspillet og du slipper for dominerende logoer og andre dikkedarer. I stedet er der fuldt fokus på et elegant snit og materialer, der i den grad varmer.

Den maritime

Sømandsreferencer er yderst populære i modebilledet lige nu, og når det kommer til overtøjet findes der naturligvis også designs, der bærer kraftige referencer til det martime. To klassikere der for tiden har stor renæssance er: Duffle coaten (th.) og pea coaten (tv.). Begge typer fremstilles i et kraftigt uldent stof, der er ideelt til vind og vejr. Når det kommer til de maritime klassikere fremhæver Hans Peder Lange det britiske mærke Gloverall, som efter sigende var den oprindelige skaber af både peacoaten og dufflecoaten: ”Her får du design spækket med historik. Vidste du f.eks. at dufflecoatens design kommer af, at frakkerne skulle bruges af den britiske flåde? Derfor udviklede man de karakteristiske spænder, så officererne kunne åbne og lukke frakken uden at skulle tage deres store, lune luffer af. På samme måde er snittet på hætten lavet præcis, så den passer over en officers hat”. Både peacoaten og dufflecoaten er klassiske designs, som du kan have glæde af år efter år – de går aldrig af mode.

Find flere gode råd og inspiration til overtøj på troelstrup.com