35% af arbejderne i Indiens tøjindustri, verdens største, arbejder langt under mindstelønnen.
Det er ikke bare et problem for de fattige arbejdere, der kæmper for at få råd til livets omkostninger, men også for landets økonomi i det hele taget. For hvis arbejderne fik flere penge at bruge, ville det øge væksten i samfundet generelt.
Og Indien er bare et af en række asiatiske lande, hvor arbejdsgiverne holder arbejdsomkostningerne nede af angst for, at mærkerne flytter deres produktion til en konkurrent eller et naboland.
Nu kommer en ny rapport med et forslag til, hvordan man kunne løsne op for den låste situation og forbedre arbejdernes levevilkår uden at ramme tøjfabrikanternes konkurrencedygtighed:
Alt, der skal til for at fordoble lønningerne for en asiatisk tøjarbejder, er en tikrone lagt på toppen af salgsprisen. Forudsat at den tikrone går ubeskåret til arbejderen, vel at mærke.
Det skriver forfatterne af rapporten Pulse of the Fashion Industry, der blev udgivet af Copenhagen Fashion Summit i sidste uge.
Tankeeksperimentet tager udgangspunkt i en T-shirt, der koster 170 kroner i butikken.
Ifølge rapporten går godt 9 kroner af prisen, forbrugeren betaler for sådan et produkt, til lønninger. Og derfor ville en 10’er ekstra på det endelige prisskilt betyde alverden for arbejderen.
Men sådan bliver priserne bare ikke til i virkeligheden.
Den endelige pris finder tøjmærkerne nemlig typisk ved at lægge et beløb svarende til et sted mellem 2,5 til 3 gange omkostningerne oven i de samlede udgifter til produktionen, herunder lønningerne. Det tal, firmaerne vælger at gange op med, kaldes for markup. Oveni kommer så beskatning og afgifter.
Det vil sige, at en fordobling af arbejdernes lønninger også vil blive ganget op og, afhængig af det enkelte mærkes markup, forhøje den endelige pris derefter.
I rapportens tænkte eksempel vil en ekstra 10-krone i arbejdsløn resultere i en næsten 50 kroner dyrere T-shirt på bøjlen. Sådan som systemet fungerer i dag, vel at mærke.
Og det er derfor, at rapportens forfattere foreslår en model, hvor mærkerne lægger et tillæg på prisen, der vil være beskedent for forbrugeren, men som kan gå direkte til arbejderen, der har syet T-shirten.
Spørgsmålet er så, hvordan man skal få overbevist mærkerne om det positive i en prisstigning, de ikke selv ser en øre af. Som det formuleres i rapporten:
“Sådan en model kalder i sandhed på nyskabende tænkning, der kan nedbryde forretningsmetoder, der har eksisteret i årtier.”
Hermed er ideen i hvert fald givet videre.
LÆS OGSÅ: Nu kan du snart købe Adidas Boost lavet af affald fra havet
LÆS OGSÅ: Masken, støvlen og cappen: Designere fortsætter Ikea-joken
