Fra i morgen kan du få fingrene i den britisk-nigerianske kunstner Skeptas tolkning af de populære Air Max 97-sneakers fra Nike. Grime-rapperen, der blandt andet er kendt for hittet ‘Konichiwa’, beskriver selv skoene som ‘perfekte’ og fortæller i en pressemeddelelse fra Nike om, at inspirationen til designet kom fra en rejse til Marokko.

“Efter at have rejst rundt og turneret så længe, har jeg haft brug for at finde fred. Jeg fandt Marokko, og det var perfekt. Alt det fred, jeg søgte, fandt jeg der. Jeg kan lide arkitekturen, pastelfarverne, taxaerne,” siger han.

Netop Air Max-modellen er ikke ny for rapperen, der fik sit eget første par af de populære sneakers som syvårig og senere rendte rundt i Londons gader i slutningen af 90’erne i et par Air Tuned Max, som var de første sko, han selv sparede op til at købe.

“Air Max er fra dengang, vi løb rundt i gaderne, de var komfortable at have på i London, om du så skulle på en natklub eller sparke til en bold i gaderne. Den slags episoder hænger fast som minder om de unge, magiske, fantasifulde år i mit liv,” siger han.

I pressemeddelelsen mindes rapperen også om, hvordan han som ung stille sine nyerhvervede sneakers midt i sit værelse, så han kunne ligge og betragte de mørkerøde og -grønne nuancer fra sin seng, inden han skulle sove. Det design har han forsøgt at videreføre i de nye sneakers, der er en kombination af rosaguld læder og sort mesh.

“Da jeg kiggede på de her Air Max, ville jeg havde den samme følelse som dengang, jeg var barn. Og vi lykkedes med det. De er perfekte,” siger han.

Skeptas version af Air Max 97-modellen er tilgængelig globalt hos Nike og en række udvalgte forhandlere fra i morgen, d. 2 september.

LÆS OGSÅ: Fredagens detalje: Denne mand er Venedigs bedst klædte

LÆS OGSÅ: Her er det ultimative Game of Thrones-merchandise

LÆS OGSÅ: Ny retro-kollektion hylder Björn Borgs fortid og 70’ernes discostil