'

Ure alle mænd bør kende: Dress-uret

At have et dress-ur i sin samling svarer til at have et jakkesæt i tøjskabet. Alle mænd kommer på et eller andet tidspunkt til at få brug for det. Med mindre du er James Bond, er det nemlig det eneste ur, der går til de helt formelle selskaber. 

De flade, enkle og underspillede ure, syner sjældent af meget. Derfor er det ofte kun kendere, der ved, at de finere eksemplarer også er blandt de allerdyreste ure i verden. Det er nemlig i denne type af ure, at de mest eksklusive producenter sætter deres allerfineste urværker i. Dress-urene er for mænd, som ikke har trang til at prale, men som sætter større pris på et anerkendende nik fra en kender. 

LÆS OGSÅ: Ure alle mænd bør kende: Dykkeruret

”Når man har lært at sætte pris på det skønne i et armbåndsur, så har det ikke noget med diameteren at gøre. Men det kræver nok, at man har været omkring de andre typer af ure, før man kan gå med sådan et ur,” siger Kristian Haagen, der er urskribent, -samler og –vurderingsekspert hos auktionshuset Bruun Rasmussen. 

I dag er dress-urene igen blevet populære. Blandt andet pga. af finanskrisen, som har punkteret det fede ved at blære sig med  ure i størrelse frokosttallerken. I stedet er kvalitet og det underspillede de dominerende parametre. 

Bliv ven med Euroman på Facebook

”Vi gik jo med helt åben skjorte, tatoveringer ned af armene og 50 mm store ure. Men det ændrede sig. På vores breddegrader praler vi sjældent med vores rigdom. Vi vil gerne eje et lækkert ur, men vi har ikke nødvendigvis lyst til at flashe det,” fortæller Kristian Haagen. 

Fordi dress-uret igen har fundet sit fodfæste i herremoden, giver vi dig her historien bag, de allerstørste ikoner og de billigere alternativer til et ur alle mænd bør kende. 

DEN KORTE HISTORIE OM DRESS-URET
Hvornår vi fik det første dress-ur, er tæt på umuligt at afgøre, men i princippet skete det første gang, Patek Phillippe fik ideen at sætte et ur på en læderrem og spænde det om håndleddet på ungarske Grevinde Koscowicz i 1868. 

En vigtigt år for dress-uret er dog allerede 1753, da urmager-lærlingen Pierre Beaumarchais udvikler et nyt hæmværk (på engelsk kaldet escapement), som er det, der styrer urets hastighed. Opfindelsen betyder, at lommeure bliver mere præcise og kompakte. Og netop muligheden for at lave urene kompakte viser sig, at blive selve essensen af de fineste dress-ure. I det sidste kvartal af 1700-tallet laver Beaumarchais og hans svoger det første virkeligt tynde lomme-ur, og siden da har dress-urets primære kendetegn været den flade urkasse.  

LÆS OGSÅ: Stem på Danmarks bedst klædte mand

Godt 100 år senere laver både de tunge drenge hos Vacheron Constantin og Jaeger Le-Coultre de såkaldte ’Knife’-lommeure. De helt ekstremt slanke urkasser har to formål. Når den festklædte herre trækker i sit perfekt siddende couture, må uret ikke lave forstyrrende folder i jakkesættet, og lige så vigtigt skal det slanke urværk demonstrere producentens ekspertise inden for urmageri. 



Spoler vi frem til i dag, er det stadig den flade urkasse, som de mest eksklusive urproducenter profilerer sig på. 
”Man skal forstå, at de helt store fabrikker har en intern ædel kappestrid. Og lige nu fører Vacheron over Patek Phillippe,” fortalte Stig Andersen, direktør hos Klarlund, da han afgav rapport til Euroman fra SIHH-messen i januar.



På billedet ses det ’Harmony Ultra Thin Grande Complication Cronograph’, som Stig Andersen mener, fik Vacheron Constantin tilbage i førerposition. Uret er faktisk et kronografur, som er beregnet til tidstagning og er derfor i kategori med et sportsur som Omega Speedmaster. Men de stilistiske træk med den flade kasse og læderremmen gør, at uret lige så vel kan siges at være et dress-ur. Allervigtigste feature ved uret var, at det var marginalt tyndere end konkurrenterne fra Patek Phillippes tyndeste model. 

Urproducenterne sætter deres fineste urværker i dress-urene. Dels fordi delene i værket er nødt til at være så tynde som muligt, men også fordi, at producenterne profilerer sig ved at tilføje særlige komplikationer i værkerne. Fx ved tilføjelse af en minute repeater, der med en lille klokke markerer timer og minutter, eller den avancerede tourbillion (tur-bi-jong), som modvirker jordens tyngdekraft og får uret til at gå mere præcist. 

LÆS OGSÅ: Video: Farveblind mand ser farver for første gang

Hvordan det fungerer, må den interesserede læser selv slå op, ellers ville denne i forvejen lange artikel, tage pusten fra de fleste. Noget andet, der kan give åndenød, er prisen. Eksempelvis på det føromtalte Vacheron, der på thewatchquote.com angiver listeprisen på svimlende 364.000 euro. 

”Selv om dress-urene ser simple ud, kan de sagtens være stangdyre. Når urkassen skal være så smal som mulig, skal alle delene inden i uret være så små, at de nærmest ville forsvinde som fjer, hvis urmageren nyser ind i værket.  Det betyder, at de er ekstra svære at arbejde med og har lettere ved at knække,” fortæller Kristian Haagen.   

DE STØRSTE IKONER
”Du ejer aldrig et Patek Phillippe. Du holder det bare for den næste generation,” lyder det elegante slogan, for lige de så elegante Patek Phillippe-ure. Og man kan ikke snakke dress-ure uden at nævne urmærket, der blev skabt af polakken Antoni Patek og franskmanden Jean Adrien Phillippe i 1851. 



Patek Phillippe har produceret en række smukke dress-ure, men skal man pege på et enkelt, må det være deres ’Calatrava’. Den første model kom tilbage i 1932 og er siden blevet producentens helt store signaturserie. Ovenfor ses et af de nyere eksemplarer fra serien.  



Vacheron har allerede fået rigelig med spalteplads i denne artikel, men snakker man ikoner inden for denne genre, må man nødvendigvis nævne det helt klassiske Historiques fra 1955. Et ur, der også i dag definerer dress-uret med sit simple, slanke og elegante design. 

LÆS OGSÅ: 12 pæne ure til under 2500 kr.

Og nu vi er ved de slanke værker, bør man også nævne det tyndeste mekaniske ur med manuelt optræk. Det kommer fra Piaget, der er kendt for at lave ”hysterisk” slanke ure, som Kristian Haagen udtrykker det. Siden 1956 har de været blandt de allerbedste til at lave slanke værker, og deres største ikon er det elegante ’Altiplano’. 



På billedet har vi en nyere model, hvor hele urværket måler sølle 2,35 mm, mens enkelte dele har samme tykkelse som et menneskeligt hårstrå. Til gengæld er prisen 17.200 engelske pund. Og skal der datovisning på, skal der findes yderligere 1.600 pund i budgettet.  

”Jeg bærer ikke et Tank for at vide, hvad klokken er. Faktisk trækker jeg det aldrig op. Jeg bærer et Tank, fordi det er ’the watch to wear’,” sagde Andy Warhol i 1973 om det ikoniske firkantede ur fra Cartier. Og snakker man dress-ure, må man bestemt også nævne Cartiers ’Tank’. Et ur, der også blev båret af Harry Truman og Cary Grant. 



Der går i øvrigt Wikipedia-rygter om, at uret blev inspireret af de nye franske Renault Tanks, som Cartier så i aktion på vestfronten under Første Verdenskrig. Men blandt andre er forfatteren Franco Cologni til bogen ’Cartier: The Tank Watch’ overbevist om, at der er tale om en myte.  

Spot et dress-ur 
Typisk vil man sige, at der er tale om et dress-ur, når det er fladt nok til at være under skjortemanchetten, uden at man bemærker det. Dress-uret er derfor smalt og sjældent over 40 mm i diameteren. Urskiven er gerne ren og kassen sættes på armen med læderrem frem for lænke. 



Viserne ikke selvlysende eller store som på sportsurene, men derimod slanke, mens tallene kan være angivet med streger eller romertal. Det skyldes, at mænd, der bærer dress-ure, sjældent har brug for at aflæse tiden i samme hastighed eller betingelser som fx dykkeren.

Billige alternativer
Urene nævnt i artiklen indtil nu er helt og aldeles ubegribeligt dyre. Og vil man hellere bruge sine penge på en bil eller en rimelig superliga-spiller, findes der også langt billigere, men stadig elegante dress-ure. 

En simpel forklaring på forskellen er, at et mekanisk ur er drevet af en fjeder, mens et quartz er drevet af et batteri. Førstnævnte er langt mere kompliceret, dyrere og efterspurgt, men sjovt nok også mere upræcist. En mere detaljeret forklaring fås i denne guide til hvordan du får det rigtige ur med hjem. 



Til venstre: Danske Ole Mathiesen laver ganske fine eksemplarer med en god historie med både mekaniske og billigere quartz-urværker med priser startende på 6.500 kr. Herover er deres Royal Marine med mekanisk urværk til små 13.000 kr.

I midten: ”Vil du have det helt billige, men perfekte look, så skal du sige ”Daniel Wellington”. Det har været en kæmpe succes,” siger Kristian Haagen. Det er svært at komme uden om Daniel Wellingtons helt enkle dress-ur til ca. 1.500 kroner og ifølge largestcompanies.dk har Daniel Wellington AB da også lavet tæt på 48 mio. danske kroner i overskud i 2014. ”Det geniale er, at de har gjort det muligt, at sætte en natorem på. Og så går du fra at have et dress-ur til et fashion-watch,”

Til højre: En anden dansk mulighed er Henning Koppels Georg Jensen-ure. Priserne for dress-urene starter på 6.000 og fortsætter op til næsten 80.000 for det helt vilde. Uret på billedet går for 11.000, men så får man også et mekanisk håndoptrukket urværk.  

Brug det til
”Er man hemmelig agent for den britiske efterretningstjeneste, må man gerne have dykkerur på til jakkesættet, men ellers bør man finde en flad urkasse med læderrem frem. Det gilder let ind under skjortemanchetten og bliver ikke prangende, som sportsurene med metallænke og høje urkasser,” siger Senior Fashion Director for Euroman og Eurowoman Frederik Lentz Andersen.  

”Men et par velsiddende jeans, lædersko og en t-shirt eller skjorte spiller også godt sammen med dress-uret. Og går du med hat, er dress-uret det eneste rigtige. Desuden er det naturligvis glimrende, hvis remmen matcher dine sko og et evt. bælte,” fortæller han.  
LÆS OGSÅ: 17 ure vi kan li'

LÆS OGSÅ: Der er et ur til enhver tid i en mands liv

LÆS OGSÅ: Kokainsmugler: Jeg måtte sluge kokainen i 20 kapsler på størrelse med golfbolde
 

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere

Ok