Åbne biler associeres ofte med upraktiske egobiler, der kun egner sig til sæsonkørsel for den heldige ejer og en eventuel ledsager. Men det kan gøres mere praktisk end som så – og stadig elegant. Det er Audi A5 om nogen et rullende bevis på.

Bilen, der normalt gør sig allerbedst som todørs-coupé (æstetisk set), har fået strammet formerne lidt op. Og mens det gør coupéversionerne en smule mere glatte, tilfører det omvendt lidt ekstra og måske endda tiltrængt skarphed til cabrioleten. Min testbil er en to-liters benziner med 190 heste, og den står i kridhvid, hvilket understreger de grafiske linjer i Walther de Silvas mesterværk. Den har fået et par ekstra presfolder på kølerhjelmen, men heldigvis har den stadig den helt løse streg, der løber i hoftehøjde langs hele bilens side. Hertil kommer den klassiske kaleche, som i mine øjne klæder cabrioleter bedre end de stålfoldetag, som en del konkurrenter gemmer sig under.

Indvendigt er bilen meget standard A4, men det er også en høj standard, som klæder A5 udmærket. Kabinen rummer anstændig komfort for fire voksne på korte ture, men er kluden nede, trækker det naturligvis en del på bagsædet, hvor børn op til tiårsalderen vil finde rigeligt med plads. Bagagerummet hører med sine 380 liter også til i den rummelige ende af cabrioletmarkedet. Alt i alt er du næsten så tæt på en anvendelig familiebil med blødt tag, som du kan komme.