'
Rolls-Royce Ghost Elegance

Rolls-Royce Ghost Elegance diamanter

Den nye Rolls-Royce er lakeret med 1.000 knuste diamanter

Når det ikke kan blive dyrt nok.

Hvordan kan man gøre en af verdens dyreste biler endnu mere luksuriøs? Hvad med at knuse 1.000 diamanter og lakerere bilen med dem? Det er, hvad Rolls-Royce har valgt at gøre med deres nye ’Ghost Elegance’, der netop er blevet offentliggjort på en stor bilmesse i Geneve.

Diamanterne er blevet knust til fint støv, før de er blandet med maling i en proces, der har taget firmaets specialister to måneder at fremstille. De har ikke afsløret, hvad det har kostet, men siger, at det er den dyreste lakering nogensinde til en bil.

Det var egentlig ikke meningen, at denne diamant-bil skulle være en del af nyhederne fra Rolls-Royce, men da en kunde efterspurgte netop denne specielle lakering, gik udviklingsholdet i gang. Og nu er resultatet her så.

Ud over Ghost Elegance vil Rolls-Royce lancere sin første ’Couture Collection’, der med inspiration fra modeverdenen vil komme i friske forskellige forårsfarver.


De har endnu ikke offentliggjort prisen på diamant-udgaven, men mon ikke den bliver i den pebrede ende.

LÆS OGSÅ: Mere end en sælger-bil: 5 fede sedanere

LÆS OGSÅ: L.O.C.'s auto-CV: "Jeg vidste ikke så meget om biler, men jeg vidste, at jeg ville have en 1964 Coupé DeVille"

LÆS OGSÅ: Se astronauten Andreas Mogensens auto-CV igennem tiden

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere

Ok