Jeremy Clarkson og ’Top Gear’ har været omdrejningspunkt for intens mediebevågenhed de seneste uger, efter Clarkson angiveligt overfaldt en af showets producere. Og mens Clarkson har været hurtig til at finde et afløsende arbejde, ser suspenderingssagen i højere grad ud til at trække tænder ud på 'Top Gear', der har oplevet et dalende seertal.

Jeremy Clarkson skulle efter sigende have overfaldet showets producer, Oisin Tymon, da ’Top Gear’-værterne kom tilbage på deres hotel efter en tur på bar efter en dags arbejde. Da han her fik at vide, at hotellets køkken var lukket for aftenen, skulle Clarkson have overfuset Tymon verbalt i 20 minutter for derefter at slå løs på ham i et halvt minuts tid.

Nu har beviserne så peget på, at overfaldet fandt sted, som Tymon beskriver det, og derfor har BBC har ikke set anden udvej end at fyre Clarkson. Det sker på trods af massiv opbakning til den populære tv-vært fra fans og kollegaer.

Flere medier skriver, at man vil hente den engelske mediepersonlighed og radiovært Chris Evans ind som afløser. Men på trods heraf er ’Top Gear’s fremtid sløret, og det vides endnu ikke om de øvrige værter, Richard Hammond og James May, vil genoptage arbejdet.

Jeremy Clarkson fremtid er endnu heller ikke fastlagt. Der er tale om, at han kan være interessant at hente ind for amerikanske Netflix, mens andre skriver om diverse gæsteoptrædener hos andre tv-shows.

Fyringen forventes at finde sted senere i dag.

LÆS OGSÅ: Dansk sportsvogn til grin i Top Gear

LÆS OGSÅ: Ta' et kig i Top Gear-vært James Mays garage

LÆS OGSÅ: Smukke fremtidsudsigter for Bentley