Allerede i 1950’erne var man opmærksom på pit stoppets ædle kunst.

I klippet herunder kan man se, hvordan mekanikerne kæmper, da køreren Bill Holland skal have skiftet hjul og også lige får poleret forruden i 1950-udgaven af Indianapolis 500-løbet. 67 sekunder bruger de på opgaven.

Så lang tid ville det naturligvis være skandaløst at bortødsle under nutidens Formel 1-pit stop, hvor disciplinen er blevet optimeret og videnskabeliggjort ned til hvilket tandpastamærke, mekanikerne skal bruge på løbsmorgenen.

Videoen viser, hvordan en lignende operation tager sig ud i Ferraris pit under et grand prix i Melbourne 2013. Et par sekunders penge bruger holdet.

Det er værd at bemærke forskellen på mandskabsstyrke, der medvirker til de respektive hjulskift. Som kommentatoren bemærker det, måtte maksimalt fire personer, køreren inklusive, være involveret i 1950’ernes Indianapolis, hvorimod man bemærker de godt tyve mennesker, der deltager i Ferraris hjulskifte i 2013.

Rekorden for hurtigste formel 1-pit stop blev for øvrigt sat, da Red Bull-holdets Mark Webber i Austin i 2013 fik skiftet hjul på 1.923 sekunder.