KOLD TOMATSUPPE MED SMÅ ’ROSIN-TOMATER’, BRØDCROUTONER, OLIVENOLIE OG PERLELØG

Til 4 personer

Tomatsuppe:
500 g flåede tomater af god kvalitet
1 rød peberfrugt
1/2 agurk
1/2 salatløg
1/2 agurk uden skræl
2 fed hvidløg
1 spsk. sherryeddike
2 spsk. fino sherry
1 dl olivenolie

Skær peberfrugter, agurk, løg og hvidløg i mindre stykker, og kom dem i blenderen sammen med de flåede tomater. Smag til med eddike, sherry og olie. Pres det hele gennem en fin sigte, og stil suppen på frost, så den er iskold ved servering.

Fordel suppen i dybe tallerkner på et leje af ’rosintomater’, agurk og syltede perleløg og pynt med croutoner.

’Suppefyld’:
150 g små dadeltomater
2 spsk. sukker
Sherryeddike
2 skiver daggammelt brød 1
50 g perleløg
Eddike – til kogelage
Sukker – til kogelage

Drys dadeltomaterne med sukker og lidt sherryeddike, og bag dem i ovnen ved 100 grader i 1-2 timer. Skær brødet i terninger, og stil dem i ovnen sammen med tomaterne. Begge dele skal stå lige længe i ovnen. Sylt perleløgene ved at koge dem i en lage af eddike og sukker.

Få opskriften på hønseconsommé på næste side...

HØNSECONSOMMÉ MED POCHERET ÆGGEBLOMME

Til 4 personer

1 l kraftig hønsebouillon
2 æggehvider
4 æggeblommer
1/2 dl eddike
1 l vand

Den kolde hønseconsommé skal klares; tilsæt 2 æggehvider – gem blommerne til senere – og pisk det hele sammen. Kog det op og omrør under opkogningen. Når suppen netop koger, trækkes gryden til side, og suppen trækker, indtil skummet falder til bunds (ca. 10 minutter). Sigt suppen gennem et klæde, og lad den afkøle helt.

Pochér æggeblommerne i 1 minut i vand med eddike, så de kun er blødkogte. Afkøl dem i isvand.
Servér suppen kold med en blødkogt æggeblomme i midten.

Få opskriften på persillesuppe med østers på næste side...

KOLD PERSILLESUPPE MED ØSTERS OG CREMEFRAICHE

Til 4 personer

1 bdt. persille
1/2 l torskebouillon
8 østers
1 dl cremefraiche 18 %

Rens persillen og blanchér den i saltet vand. Gør en skål klar med isvand til hurtig afkøling af persillen, så den holder sin grønne farve. Tag den op og lad den dryppe af, og blend den til puré med torskebouillon og saften fra østersene.

Øs persillesuppen op i dybe tallerkner og fordel østersene. Dekorér med cremefraiche.

Prøv også en kold agurke-kørvelsuppe med blæksprutte.