Til 6 personer

150 g hvide bønner, lagt i blød natten over
Til bønnekogning: persillestilke, timian, et stykke gulerod
5 dl hønsebouillon
100 g persillerod
1 løg
1 helt hvidløg
100 g afskallede mandler
2 laurbærblade
5 dl mælk
Hvid balsamico
1 spsk olivenolie
Evt. 250 g renset stenbiderogn

Skræl persilleroden. Pil løg og hvidløg. Skær persilleroden i mindre stykker og hak løget fint.

Skyl bønnerne grundigt under den kolde hane. Bring dem i kog i en gryde med koldt vand. Skum urenhederne bort. Kasser vandet. Hæld hønsebouillonen på bønnerne og tilsæt persillestilkene. Lad det koge i 1 time, til bønnerne er møre.

Kog persillerodsstykker løg, hvidløg, mandler og to laurbærblade 20 minutter i mælken, men sørg for, at mælken kun lige er så varm, at den skælver. Blend mælk og grøntsager med bønnerne og bouillonen. Smag til med salt og peber, lys eddike og olivenolie.

Servér evt. suppen med frisk stenbiderrogn.

Opskriften er fra bogen ”Eddike – Opskrifter, køkkenbrug, traditioner og tilblivelse” af Claus Meyer og Andreas Harder.

nordhavn-eddikebryggeri.dk »


Se også: Skummende jordskoksuppe »