Hornfisk og grøn salat med hybendressing og ristede mandler


Opskriften er til fire personer

500 g hornfisk
1 dl revet brødkrumme
Salt
Peber
Rapsolie
100 g ristede mandler – se nedenfor
Hybenblomsterblade – evt. til pynt

Skær fisken i mindre stykker, der vendes i revet brødkrumme, krydres med salt og peber og steges i rapsolie i nogle minutter.

Fordel fisken på fire tallerkner, og arranger den i lag med en grøn salat, der er vendt med hyben kogt i en dressing af bl.a. vanilje, honning og rosenvand, og som røres med avokadoolie.

Top med grofthakkede ristede mandler og evt. hybenblomsterblade. Giv lunt brød til.

Salat:
1 romaine-salathoved
1 bk. ærtesalat
100 g anden salat efter behag

Skyl og pluk salaten ud i grove stykker.

Hybendressing:
200 g rosenhyben
½ stang vanilje
1 spsk. akaciehonning
4 spsk. blommeeddike
2 spsk. rosenvand
4 spsk. vand
6 spsk. avokadoolie

Halvér hybenerne, og rens dem for kerner.

Skrab marven ud af vaniljestangen. Kog honning, eddike, rosenvand og vand op med vaniljemarv. Kog hybenerne med i ca. 3 minutter.

Afkøl, og tilsæt avokadoolie.

Ristede mandler:
100 g mandler

Rist mandlerne på en bageplade i ovnen ved 160 grader, til de er gyldne i ca. 6 minutter. Hold øje med, at de ikke bliver sorte!

Prøv også Betina Repstocks opskrift på rødtunge med kantarelstuvning på brød med ærtepuré.