Tilbehør eller forret
til 4-6 personer

Æblekartoffelmos med peberod & chorizo

1 kg melede kartofler
400 g små chorizopølser
Groft havsalt
friskkværnet sort peber

Skræl kartoflerne, og kog dem i vand tilsat rigeligt salt, indtil de er møre, men ikke overkogte. Damp det sidste vand af over varmen. Kør kartoflerne igennem en gammeldags purékværn eller en kartoffelpresser. Rør den varme kartoffelmos sammen med en æbleblanding. Smag evt.
til med salt og peber. Skær chorizopølserne i grove stykker, og steg dem sprøde på en pande med lidt olivenolie. Servér de ristede chorizopølser med æblekartoffelmosen, der varmes helt igennem, før du serverer den.

Æbleblanding:
½ kg madæbler
2-3 spsk. dijonsennep
3 spsk. koldpresset
olivenolie
35 g skrællet peberrod

Riv æblerne groft med skræl (kassér kernehusene), og kom dem op i en skål. Tilsæt sennep og olivenolie. Riv peberroden, og kom også den i skålen.

Tip: Æbleblandingen kan sagtens laves klar, et par timer før den skal røres i den varme kartoffelmos.


KLIK HER OG SE OPSKRIFTEN PÅ SUPPE MED GRILLEDE BRAISEREDE SVINEKÆBER & GRÆSKAR