4 dl vand
3 spsk. tørrede hibicusblomster
30 g gær
20 g salt
1 dl valnøddeolie
700 g ølandshvede

Kog vandet op, og hæld det over hibicusblomsterne. Efter 3 minutter sigtes hibiscusblomsterne fra, og vandet køles af, til det kun lige er lunt. Opløs gæren i det lune vand, og tilsæt salt og valnøddeolie. Tilsæt så melet, og ælt dejen
grundigt. Tilsæt mere mel, hvis den er for våd at arbejde med. Pak dejen i en skål dækket med husholdningsfilm, og lad den hæve natten over på køl.

Næste dag æltes til 6 flutes, som snos et par gange om sig selv. Lad flutene efterhæve et lunt sted i ca. 45 minutter, og drys dem med lidt ekstra ølandshvede. Bag flutene i ovnen ved 200 grader i ca. 20 minutter.