Forud for den tredje og sidste kandidat-debat var kommentatorerne enige om, at det var altafgørende for Donald Trump at fremstå ”præsidentiel”. Altså med en kommende statsmands værdighed.
Efter debatten mellem ham og Hillary Clinton, der fandt sted i nat dansk tid i Las Vegas, er der en del, der mener, at den republikanske udfordrer havde problemer med at holde sig på den saglige side af argumentationen.
Der blev således indimellem gået mere efter kvinden end efter bolden.
Som for eksempel da trolden Trump, mens Clinton talte om, hvem af de to, der i præsidentembedet vil give de mest generøse velfærdsydelser, forsvarede sig ved at kalde hende en ”nasty woman”.
Bemærkningen kom kort efter, at Trump, der har døjet med nogle fremgravede kontroversielle udtalelser om, hvordan han håndterer kvinder, deklamerede, at ingen har større respekt for dem end han.
Det gode, man kan sige om den slags infantile bemærkninger er, at de hele tiden giver Hillary gode muligheder for at demonstrere overskud og vende dem til sin fordel. Således fremgår det, at hendes organisation ikke var sen til at tage nasty woman-udbruddet til sig.
Og andre støtter op:
Det ser alt i alt dårligt ud for Trump:
Men hvis man taber på præsidentialitet er det jo et held, at man bare kan nægte at acceptere den, der faktisk bliver valgt til præsident.
Trump sagde nemlig, at han vil ”keep us in suspense” i forhold til, om han accepterer udfaldet, læs: nederlaget.
Nogle mente, at den slags bemærkninger er direkte antidemokratiske. Det minder om en ekstremt udemokratisk historisk figur, som Trump, muligvis, har planket sin mimik fra:
Men folk tror ikke, at den vanvittige kommentar vil hjælpe ham i sidste ende:
